Kaspar Hauser fortæller en sælsom historie om sin opvækst. Han hævder, at han hele sit liv har været holdt fanget af en mand, hvis ansigt altid var skjult af en maske

Den 26. maj 1828 opdager skomageren Weickmann en dreng, som vandrer alene rundt i byen Nürnberg i Bayern. Den mystiske dreng kommer til at danne baggrund for mange legender og konspirationsteorier og er det måske mest kendte eksempel på såkaldte vilde børn.
Drengen er midt i teenage-årene og er praktisk klædt på. Han bærer en kuvert med et kortfattet brev, som oplyser, at drengen er født i 1813, og at han skal overdrages til Kaptajn von Wessenig fra det 6. kavaleriregiment. Drengen kan stort set ikke tale bortset fra sætningerne: 'Jeg vil være kavalerist ligesom min far' og 'hest, hest!' Til kan drengen skrive, og derved finder man ud af hans navn: Kaspar Hauser.
Kaspar Hauser fortæller en sælsom historie om sin opvækst. Han hævder, at han hele sit liv har boet i et mørkt kælderrum, hvor han har været tilbageholdt af en mand, hvis ansigt altid var skjult af en maske. Manden har lært ham nogle få sætninger, med bayersk dialekt, men har ellers først og fremmest lært ham at skrive.
Myndighederne og flere videnskabsfolk får interesse for den mærkelige dreng. Han bliver udsat for alverdens eksperimenter, og i de kommende år bliver hans eksempel ofte bragt frem i videnskabelige afhandlinger.
I denne tid bor Kaspar Hauser hos flere forskellige plejefamilier, men kommer altid efter relativt kort tid i konflikt med plejefamilien. Adskillige gange bliver Kaspar Hauser fundet med blødende sår, som han påstår, at en mystisk overfaldsmand har tilføjet ham, men som de fleste mener, at han har påført sig selv for at få sine omgivelsers medlidenhed.
Den 14. december 1833 går det dog galt. Et par dage efter et voldsomt skænderi med sin seneste plejefar, skolemester Meyer i byen Ansbach, kommer Kaspar hjem med et dybt stiksår i brystet. Igen taler han om en mystisk overfaldsmand, som oven i købet skal have givet ham en lille violet pung.
Pungen bliver fundet med et brev, skrevet med spejlvendt skrift med et par kryptiske sætninger om overfaldsmandens identitet. Brevet indeholder også et par stavefejl, som Kaspar Hauser selv har haft for vane at begå, og det er meget sandsynligt, at han selv har skrevet brevet og tilføjet sig såret.
Desværre for Kaspar bliver såret alvorligt inficeret, og han dør om aftenen den 17. december. For sin samtid var Kaspar Hauser et forunderligt mysterium, og mange af tidens vordende psykologer og psykoanalytikere har brugt ham som eksempel i deres teorier.
I dag er de fleste psykologer og historikere enige om, at Kaspar Hauser formentlig har haft en mere normal opvækst, end han selv hævdede, men at han har lidt af vrangforestillinger og et desperat ønske om at blive elsket.