Med den såkaldte musketer-ed forpligter NATO`s medlemslande at at komme hinanden til undsætning militært, hvis et NATO- bliver angrebet

Den 19. maj 1950 bliver det første store topmøde i den nyoprettede vestlige militæralliance NATO afsluttet.
Ved konferencens afslutning, der bliver holdt foran rullende tv-kameraer i Lancaster House i den britiske hovedstad London, vedtager de daværende 12 medlemslande den såkaldte 'musketer-ed'.
Indholdet i eden er, at ethvert angreb på et medlemsland er at betragte som et angreb på alle NATO-lande. Mens blitzlysene blinker bliver underskrifterne sat på en aftale, der fuldender den opsplitning af Europa, der har været en realitet siden afslutningen af Anden Verdenskrig fem år tidligere.
Atlant-pagten, der er selve grundlaget for NATO, er blevet udformet et år tidligere efter amerikansk/britisk diktat, vendt imod den stigende indflydelse fra Sovjetunionen ovenpå sejren over nazismen. Officielt er NATO`s formål, at afværge en ny storkrig gennem gensidige forsikringer og et stærkt atom-arsenal.
I Sovjetunionen har man dog svært ved at se NATO som andet end en alliance med det formål at knuse socialismen. Alligevel beslutter den sovjetiske regering i 1954 at tage NATO`s erklæringer bogstaveligt og anmoder om medlemskab af alliancen for én gang for alle at forhindre en krig.
NATO-landene med USA i spidsen afviser selvfølgelig forslaget på stedet, og optager i stedet Vesttyskland i alliancen i 1955. Samme år kommer de socialistiske landes modsvar i form af Warszawa-pagten, og dermed er brikkerne stillet op til de næste årtiers kamp mellem imperialismen og socialismen, der indtil videre finder sin afslutning med Warszawa-pagtens opløsning i 1991.