Den 22. april 1529 undertegner de to mægtige europæiske kongeriger Spanien og Portugal en traktat i den spanske by Zaragoza

Traktaten er tilføjelse til den såkaldte Tordesillas-traktat fra 1494, og tilsammen inddeler de verden i to halvdele, en spansk og en portugisisk, som de to lande så kan kolonisere efter forgodtbefindende.
Vi er i begyndelsen af imperialismens tidsalder, hvor Portugal og Spanien takket være deres mægtige flåder har nærmest eneret på at udnytte kolonierne i Afrika, Asien og det nyligt opdagede Amerika.
Kapløbet om kolonierne er for alvor blevet sparket i gang i løbet af 1480`erne og 90`erne, da skiftende paver giver først Portugal og siden Spanien eneret på at bemægtige sig alle ikke-kristne lande, som de kan nå med deres skibe.
Det viser sig dog, at pavens garantier ikke kan sikre freden mellem de to vordende imperialistiske supermagter, især efter opdagelsen af det amerikanske kontinent i 1492. Tordesillas-traktaten sørger to år senere for at bilægge striden ved at tegne en linje fra nord til syd gennem det nye kontinent.
Spanien får retten til at udnytte alt vest for linjen (størstedelen af Amerika) og Portugal alt øst for linjen (Brasilien, Afrika og Asien).
Da Ferdinand Magellans ekspedition i 1519-22 beviser, at det er muligt at rejse hele vejen rundt om jordkloden, står det klart, at den ene linje ikke er nok til effektivt at dele verden i to halvdele.
Zaragoza-traktaten den 22. april 1529 tegner endnu en lodret linje på verdenskortet, denne gang ned gennem Østasien. Verden er nu på papiret inddelt i to halvkugler, en spansk og en portugisisk, og de to magter kan nu i ro og mag underlægge sig verden og dens rigdomme med pavens velsignelse.
Portugals og Spaniens monopol på at kolonisere verden varer dog ikke evigt. I 1588 banker den engelske flåde den spanske armada så eftertrykkeligt, at England tager føringen i kapløbet om kolonierne. Det lægger grunden for det Storbritannien, som kommer til at dominere store dele af verden i de kommende århundreder.
Zaragoza-traktaten gælder formelt helt frem til 1750, hvor Spanien og Portugal indgår en traktat, der mere detaljeret definerer koloniernes grænser i erkendelse af, at de er sakket håbløst bagud i det imperialistiske magtspil.
Tordesillas-traktaten er brugt helt op i det 20. århundrede af Chile som argument for, at landet burde have besiddelser i Antarktis. Den blev også brugt af Argentina i 1986 under krigen mod Storbritannien om Malvinerne.