Fredag den 17. april er en meget betydningsfuld dag på den palæstinensiske Vestbred og i Gaza. Den markeres også på Rådhuspladsen i København
Denne dag har menneskerettighedsorganisationer i Israel og Palæstina viet til de mere end 10.000 palæstinensere, som befinder sig i israelsk fangenskab. Langt de fleste er mænd, næsten 400 fanger er børn fra 12-årsalderen, og cirka 75 er kvinder.
Politisk og mediemæssigt kan interessen for de palæstinensiske fanger ligge på et lille sted, og generelt er der meget lidt viden om deres situation. Derfor vil 'Human Rights March - Kvinder i dialog - Palæstina - Israel - Danmark' benytte dagen til at gøre opmærksom på de mange vidnesbyrd, der er om, at Israel i forhold til de palæstinensiske fanger overtræder Menneskerettighederne, FN`s Børnekonvention, FN`s Torturkonvention samt en række andre humanitære konventioner.
Dagen bliver markeret fredag fra klokken 15 til 19 på Rådhuspladsen med taler af Bjørn Elmquist, Inge Genefke, Mogens Lykketoft og Søren Søndergaard. Lone Hertz læser et digt af Stig Dalager, og der bliver indslag med musik, sang og dans.
Rådhuspladsen, København
fredag 17. april kl. 15-19
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278