I USA betyder Anden Verdenskrig voldsom vækst i økonomien. Fra 1940 til 1943 falder arbejdsløsheden fra 14 til under 2 procent

Den 8. april 1943 udsteder USA`s præsident Franklin D. Roosevelt et direktiv, der officielt skal bremse inflationen, men som i praksis skal stoppe sociale forbedringer for arbejderklassen.
Indgrebet er samtidig et sikkert tegn på, at den økonomiske krise, der har stået på siden 1929, er overvundet takket være Anden Verdenskrig. Depressionen har slået bunden ud idéen om de frie markedskræfters magiske evne til at regulere sig selv.
Over det meste af verden har staterne forsøgt at holde økonomien i stramme tøjler med en protektionistisk økonomisk politik, der skal beskytte det enkelte land mod krisen. Alligevel nytter det meget lidt, for kapitalismens krise er en strukturel krise, som det kræver mere end bare øget statslig kontrol at rette op på.
For de mange arbejdere, som er direkte ramt af nedturen, er socialismen i Sovjetunionen et mere og mere tiltrækkende alternativ. Anden Verdenskrig bliver så at sige kapitalismens redning.
De enorme ødelæggelser, den stigende krigs-produktion og den voksende mangel på arbejdskraft, som de store hære medfører, betyder, at den kapitalistiske økonomi vågner af sit koma. Især i USA betyder krigen en voldsom vækst i økonomien, og fra 1940 til 1943 falder arbejdsløsheden fra 14 til under 2 procent.
Udskrivningerne af unge mænd til hæren betyder, at kvinderne for alvor kommer ud på arbejdsmarkedet. Lønningerne begynder for første gang i mange år at stige i takt med prisstigningerne. Fremgangen i økonomien bekymrer dog industrien og regeringen.
De frygter, at den lave arbejdsløshed og de forbedrede vilkår for arbejderklassen skal undergrave virksomhedernes profit. Præsident Roosevelts indgreb fastfryser arbejdernes lønninger og indfører stop for prisstigninger på offentlig transport og på varer af 'strategisk betydning'.
Samtidig bliver den enkelte arbejder stavnsbundet til sin virksomhed. Ingen arbejder må skifte job, medmindre myndighederne finder, det er til gavn for krigsproduktionen. En af arkitekterne bag indgrebet er den økonomiske ordfører for det Demokratiske Parti i Kongressen, Milton Friedman, der får afgørende indflydelse på den vestlige kapitalismes udvikling efter krigen.
Én af Friedmans vigtigste teser går på, at der i det kapitalistiske samfund skal være en 'naturlig arbejdsløshed', der kan holde arbejderklassens krav om højere løn og sociale forbedringer i skak. Den dag i dag lider befolkningen i de kapitalistiske lande stadig under Friedmans økonomiske teori.