12 May 2026  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Årsmøde i Foreningen Oprør

KØBENHAVN - Årsmøde i Foreningen Oprør

Torsdag, 02. april, 2009, 00:00:00

Alle medlemmer af Foreningen Oprør indbydes til årsmøde lørdag den 4. april fra klokken 13 til 18 i Klubhuset, Dortheavej 39, ved Lager-, Post- og Servicearbejdernes Fagforening.

Programmet byder på korte oplæg ved Horserød-Stutthof Foreningen og Den faglige Klub i TIB, der begge har sendt penge til FARC og PFLP, og Fighters+Lovers.
Der er oplæg ved advokat Bjørn Elmquist. Han giver en juridisk vurdering af situationen i Danmark i forhold til terrorlovgivningen, herunder dommen i Fighters+Lovers-sagen.
Herudover er der hilsen fra en gæst fra Palæstina, Oprørs årsberetning, kommende aktiviteter - herunder strategidiskussion i forhold til Oprørs kommende retssag; nedsættelse af arbejdsgrupper, og endelig lidt at spise.

Fighters+Lovers-fest
Herefter er du indbudt til fest for Fighters+Lovers med musik, taler og mad og drikke i Trekronergade 26 i Valby.
Blandt de optrædende er Travelin` Band. Taler ved Nasser Ahmad fra Addameer, komiteen for politiske fanger og menneskerettigheder og ved en repræsentant for henholdsvis Oprør, Fighters+Lovers og Horserød-Stutthof Foreningen. Preben Pølsemand medbringer pølsevogn med solidaritetspølser. Fighters+Lovers sælger ud af deres t-shirts, kasketter, lightere, med mere, hvorfra overskuddet går til menneskerettighedsadvokater i Palæstina og Colombia.
Overskuddet fra festen vil gå til Fighters+Lovers` sagsomkostninger.

Foreningen Oprørs årsmøde: Dortheavej 39, København NV - lørdag 4. april kl. 13-18
Fest for Fighters+Lovers: Trekronergade 26, Valby - lørdag 4. april fra kl. 19

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. apr. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder