Den 18. marts 1793 træder et nyvalgt parlament sammen i ¤¤Deutschhaus¤¤ i byen Mainz i det vestlige Tyskland. Her udråber parlamentet området Rheinland-Pfalz som Tysklands første demokratiske republik under navnet ¤¤Republikken Mainz¤¤.
Episoden finder sted midt under den krig, der er fulgt ovenpå den Franske Revolution, hvor de fleste af Europas kongedømmer har slået sig sammen om at gøre en ende på 'pøbelvældet' i Frankrig og genetablere den af Gud indstiftede orden.
I 1793 har Frankrig dog fået en vis medvind i krigen og har formået at besætte en del af det Tyske Forbunds områder, deriblandt Mainz. Også de tyske byer har folk med radikale revolutionære ideer om frihed, lighed og broderskab, og straks efter den franske besættelse af Mainz i oktober 1792 danner en gruppe af byens intellektuelle 'Selskabet for Venner af Frihed og Lighed'.
Det lille selskab på 20 personer bliver grundlaget for en bevægelse, der snart får arrangeret de første frie, demokratiske valg nogensinde på tysk jord. Den 18. marts kan det nyvalgte parlament så træde samme under ledelse af præsident Andreas Josef Hoffmann.
Én af parlamentets første handlinger bliver at sende repræsentanter til Paris for at ansøge om, at Republikken Mainz optages som delstat i den franske føderale republik. Det franske parlament vedtager dette den 30. marts, og dermed ophører den første selvstændige demokratiske tyske republik med at eksistere.
Heller ikke demokratiet overlever længe i Mainz. Som krigen går sin gang genvinder de tyske hære overtaget, og den 22. juli overgiver Mainz sig til tyske og østrigske tropper efter en langvarig belejring, der har ødelagt størstedelen af byen.
Mainz kommer under fransk kontrol igen i 1795, men på det tidspunkt, er der blevet renset så grundigt ud blandt byens revolutionære, at der ikke bliver gjort et nyt forsøg på at skabe et demokrati på tysk jord.
Først på den anden side af Første Verdenskrig lykkes det at skabe en demokratisk udvikling i Tyskland, der holder mere end blot et par måneder, og selv ikke da er tyranniet for evigt lagt i graven.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278