Med traktaten afgiver den danske konge næsten halvdelen af sit rige, og Danmark står tilbage som en latterlig rest af en stormagt

Den 26. februar 1658 sætter den danske og svenske konge deres segl på en fredsaftale i byen Roskilde på Sjælland.
Dermed mister det dansk-norske kongedømme næsten halvdelen af sit areal, hvoraf store dele forbliver en del af Sverige i vore dage.
Roskilde-Traktaten betyder en foreløbig afslutning på Danmarks deltagelse i de Nordiske Krige, der plager hele Nordeuropa i disse år.
Året forinden har den danske kong Frederik III været uforsigtig nok til at indgå i en alliance med det Hellige Romerske Kejserrige og blandet sig i svenskernes krig imod Polen. På dette tidspunkt er Sverige ubestridt Nordeuropas stærkeste militærmagt, og det varer også kun få måneder, før kejseren trækker sig ud af kampen, og lader Danmark og Norge stå alene tilbage imod den stærkt overlegne svenske hær.
Den svenske kong Karl X giver en lille hær på kun 6.000 mand ordre til hurtigt at marchere vestpå og besætte Jylland, hvad der sker stort set uden modstand i starten af 1658.
Derpå følger en af de mest dristige militære manøvrer nogensinde: Mellem den 30. januar og 8. februar fører Karl X`s generaler hæren tværs over isen, der dækker både Lillebælt og Storebælt i den usædvanligt kolde vinter. Da det går op for den danske kong Frederik, at den svenske hær er i færd med at marchere direkte imod København, skynder han sig ud for at møde svenskerne til fredsforhandlinger.
Den 18. februar lykkes det den 'heltemodige' Frederik at standse svenskernes fremrykning ved Taastrup ved at love dem at opfylde alle krav, som kong Karl måtte finde på at stille. Den 26. februar sætter kongerne så deres segl på det svenske diktat, som muligvis er én af de mest ydmygende fredsslutninger, der nogensinde er underskrevet, uden at det er kommet til egentlig kamp.
Danmark bliver tvunget til at afgive alle sine landområder øst for Øresund, det vil sige Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm, foruden store landområder i Norge, som giver svenskerne adgang til Atlanterhavet. Med traktaten har den danske konge afgivet næsten halvdelen af sit rige, og Danmark står tilbage som en latterlig rest af den stormagt, som landet næsten havde lignet ved århundredets begyndelse.
Danmark får dog en lille revanche mod svenskerne to år senere, da Bornholmerne gør oprør imod den svenske besættelse og derpå forærer kong Frederik øen tilbage.
I 1861 lykkes det med hollandsk hjælp at forsvare sig imod en ny svensk invasion og vinde nogle af områderne i Norge tilbage. Skåne, Halland og Blekinge kommer dog aldrig tilbage og bliver gradvist integreret i Sverige. Fra nu af må Danmark holde sig til at stive sin militære selvfølelse af ved at alliere sig med andre stormagter.