18 procent af verdens drivhusgas skyldes husdyrbrug. Du er indbudt til et gratis arrangement med mad, oplæg og film
Med en dansk filmpremiere på 'Meat The Truth' - en slags efterfølger til Al Gore`s 'An Inconvenient Truth' - sætter Klimabevægelsen Århus fokus på årsagen til 18 procent af verdens drivhusgas - husdyrbrug.
'Meat The Truth' vises i Øst for Paradis mandag den 23. februar klokken 18.00.
Arrangementet byder også på et bæredygtigt måltid mad samt et oplæg om madens klimaeffekt.
Med penge fra Merkur, den almennyttige andelskasse, er arrangementet gjort gratis for de 101 mennesker, der er plads til - men man skal tilmelde sig på aarhus@klimabevaegelsen.dk for at deltage.
Arrangørerne har især fokuseret på at få lokale samt kommende kokke med, således at de kan blive rustet til at lave lækker og miljørigtig mad til fremtidens krav.
Øst for Paradis - Paradisgade, Århus
mandag 23. februar kl. 18.00-21.30
Tilmelding påkrævet: aarhus@klimabevaegelsen.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278