Den filibuster, der tager sin begyndelse den 18. februar, kommer til at vare helt frem til den 11. marts, trods mange forsøg på at afbryde den mærkværdige forestilling

Den 18. februar 1841 behandler USA`s Senat et lovforslag om en reformation af bankvæsnet.
På dette tidspunkt har det nu hedengangne Whig-parti flertallet i begge kongressens kamre, og har dermed magten til at presse en hvilken som helst lov igennem.
Den demokratiske opposition har imidlertid en plan: Siden 1806 har det teknisk set været muligt for et mindretal at blokere for vedtagelse af lovgivning i Senatet ved simpelthen at trække debatten om lovforslaget ud i det uendelige. Hidtil har ingen benyttet sig af denne usædvanlige politiske taktik, men på denne dag forbereder Demokraterne i Senatet altså den første såkaldte 'filibuster'.
Filibusteren består i, at oppositionens medlemmer konstant beder om ordet og derpå forsøger at holde deres talestrøm gående så længe som muligt. Da der i Senatet ganske vidst er begrænsninger for, hvor mange gange et medlem må tage ordet men ingen grænse for, hvor længe han må tale, bliver filibusteren en øvelse i at tale så længe som muligt uden at begynde at gentage sig selv.
Den filibuster, der tager sin begyndelse den 18. februar, kommer til at vare helt frem til den 11. marts, trods mange forsøg på at afbryde den mærkværdige forestilling.
Selv om det ikke lykkes for Demokraterne at forhindre banklovens vedtagelse, så bliver filibusteren med tiden et stadigt mere populært værktøj til at obstruere lovgivningsprocessen. I 1917 indføres den begrænsning, at et flertal på to tredjedele af Senatets medlemmer kan kære en filibuster standset og gennemtrumfe en afstemning om spørgsmålet, men trods det er antallet af filibusters steget eksplosivt siden 1960`erne.
I de senere årtier er filibusteren blevet så udbredt, at Senatet kan være lammet i sammenlagt flere måneder hvert eneste år. I årene 1991-92 var der flere filibusters end i hele det 19. århundrede tilsammen, og siden år 2000 har der hvert år været flere end 50 filibusters.
I dag er processen omkring en filibuster nærmest blevet et ritual, hvor Senatets medlemmer ved starten af en filibuster får udleveret hovedpuder og drømmesenge, så de kan lægge sig til at sove, mens de medlemmer, der skal holde debatten kørende tager alle midler i brug for at kunne blive længst muligt på talerstolen.
Selv om filibusteren stadigvæk fortrinsvis er et nordamerikansk fænomen, er den bizarre praksis i de seneste år også blevet brugt i blandt andet Frankrig og Storbritannien.
I Danmark forhindrer Folketingets forretningsorden, at lovgivningsprocessen kan obstrueres på denne måde.