Afrika Kontakt har fået ny hjemmeside og indbyder til præsentationsmøde torsdag d. 19. februar
www.afrika.dk har siden slutningen af januar i år været Afrika Kontakts hjemmeside. Her kan man blandt andet læse:
'Afrika Kontakt er en solidaritetsbevægelse med rødder i kampen mod apartheid. Vi arbejder i solidaritet med folkelige bevægelser i Afrika og støtter disse bevægelsers mobilisering og kamp for at sikre sig økonomiske, demokratiske og sociale rettigheder. Afrika Kontakt arbejder for en ændring af politiske magtforhold og fordeling af samfundets ressourcer for derved at bidrage til en ny og mere retfærdig global udvikling, der gavner Afrikas befolkninger.'
Er du interesseret i at høre om, hvad Afrika Kontakt laver, og hvilke muligheder der er for at blive aktiv, kan du møde op torsdag den 19. februar klokken 17.30 i Wesselsgade 4 på Nørrebro i København. På mødet vil du blive præsenteret for Afrika Kontakts grundlag, arbejdsgrupper og projektarbejde. Medlemmer af grupperne vil fortælle om deres arbejde, og du kan få svar på dine spørgsmål.
Wesselsgade 4, København N
torsdag 19. februar kl. 17.30
Se: www.afrika.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278