Den 12. februar 1934 bryder voldsomme uroligheder ud i den østrigske industriby Linz. Det udvikler sig til deciderede kamphandlinger mellem ultra-konservative og socialdemokratiske paramilitære tropper, og bliver starten på en kort, blodig borgerkrig i Østrig, der stort set er glemt i dag

Efter afslutningen af Første Verdenskrig er det Østrig-Ungarske kejserrige blevet splittet op, og den tysktalende del af riget er blevet til republikken Østrig, et borgerligt demokrati, der efter krigen er dybt splittet politisk mellem socialister og konservative.
Op gennem 1920`erne kommer det jævnligt til voldelige sammenstød mellem konservative militser og protesterende arbejdere, men da depressionen rammer i starten af 1930`erne bliver klassekampen skærpet og den politiske konflikt spidser for alvor til. Både socialdemokraterne og deres konservative modstandere opretter korps af paramilitære styrker, som ivrigt bekriger hinanden.
I 1933 danner en gruppe konservative under ledelse af kansler Engelbert Dolfuss partiet Fædrelandsfronten, der inkorporerer mange elementer fra de fascistiske bevægelser, der i disse år spreder sig gennem Europa.
Kort tid forinden har Dolfuss i sin egenskab af regeringsleder opløst det østrigske parlament på grund af uenighed om jernbanearbejdernes løn. Med et samlet parti bag sig bygget på fascistiske idéer om autoritet kan Dolfuss nu regere næsten uden modstand, og hans regering begynder en udrensning af politiske modstandere og en indskrænkning af østrigernes frihedsrettigheder.
Som én af de første handlinger bliver det socialdemokratiske Schutzbund forbudt, og dets ledende medlemmer arresteret. Fædrelandsfrontens overherredømme bliver ikke for alvor udfordret før næsten et år senere, den 12. februar 1934, da tropper fra Heimwehr besætter et hemmeligt hovedkvarter for det nu illegale Schutzbund i Linz.
Her kommer det til væbnet kamp, der snart spreder sig til resten af landet. Særligt i Wien går det hårdt for sig, hvor Heimwehr og Schutzbund ligger i åben krig i gaderne.
Den østrigske borgerkrig bliver én af de korteste nogensinde. Allerede den 16. februar er al socialdemokratisk modstand nedkæmpet, flere tusinde er dræbt eller såret i kampene, og Fædrelandsfronten står tilbage som den ubestridte sejrherre. Dermed begynder den korte periode med den særlige østrigske variant af fascismen, der varer frem til landets indlemmelse i det nazistiske Tyskland den 10. april 1938. I dag har mange glemt, at Østrig allerede på det tidspunkt var et fascistisk diktatur.