Aarhus Universitet fejrer Darwins 200-årsdag. Kunne du tænke at lave dit eget Darwindyr? Hvad med en jordomrejse på kun 20 minutter? Eller er du mere til foredrag om Darwins store betydning for videnskab, kultur og samfund?
Torsdag den 12. februar holder Aarhus Universitet 200-års fødselsdagsfest for Charles Darwin, der med bogen Om arternes oprindelse i 1859 gav os grundlaget for den moderne evolutionsteori.
Der er noget for alle, børn og voksne. Fra morgenstunden kan du på Naturhistorisk Museum følge i Darwins fodspor, udforske hvad der har ligget gemt i museets dybeste kældre, se dyr blive dissekeret og måske løse det spændende Darwinmysterium.
I Væksthusene kan du tage på Darwin-ekspedition og få noget at vide om, hvorfor der findes så mange forskellige planter i verden, og hvorfor blomster er så farvestrålende. Om eftermiddagen åbner universitetet dørene for konferencen Charles Darwin 200 år med spændende foredrag om Darwin og evolution.
Alle er velkomne!
I dagens anledning udgiver Slagmark - tidsskrift for idéhistorie et temanummer om darwinisme, der til konferencen kan erhverves til en særlig fødselsdagspris.
Hvis du ikke kan komme til Århus, kan du fejre Darwins runde fødselsdag derhjemme ved at gå på opdagelse i evolution.dk - stedet hvor du får ordentlig besked om Darwin og evolution fra landets førende eksperter.
Se tidspunkter og program for Aarhus Universitets Darwindag - www.humaniora.au.dk/darwindag - evolution.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278