Demonstration 4. februar: Stop folkedrab på tamiler i Sri Lanka - også et brud på menneskerettigheder.
Alle freds- og menneskerettighedsvenner er velkomne til demonstration i morgen onsdag fra klokken 11 til 14, hvor vi går fra Rådhuspladsen til Christiansborg Slotsplads, lyder invitationen fra herboende tamiler. Parolen er: Stop folkedrab på tamiler i Sri Lanka - også et brud på menneskerettigheder.
Sri Lankas bombninger den 26. og 27. januar 2009 af regeringens erklærede 'sikkerhedszone' har kostet 300 civile liv, og adskillige hundreder er såret.
Den sri lankanske regering nægter journalister adgang til at interviewe de sårede og til sygehusets område overhovedet. Der er mediecencur i Sri Lanka, hvor det er forbudt at skrive noget om krigen, og overtrædelse medfører likvidering.
Regeringen nægter tilførsler af nødvendig medicin med mere til behandling af de sårede og syge civile, og endog sygehuse bliver bombet.
Regeringen udsulter bevidst befolkningen, idet den forhindrer nødhjælp at komme ind til området, da nødhjælpsorganisationerne generelt er smidt ud af området. Og den kraftige regn har ødelagt afgrøderne, så befolkningen er helt afhængig af nødforsyninger udefra.
Rådhuspladsen, København
onsdag 4. februar kl. 11.00
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278