14 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

SLAGELSE - Fakkeloptog og debat

SLAGELSE - Fakkeloptog og debat

Torsdag, 22. januar, 2009, 00:00:00

Fakkeloptog gennem Slagelse i morgen fredag for en fredelig løsning af konflikten mellem Israel og Palæstina

En række organisationer samlet i 'Gaza-initiativet i Slagelse' har arrangeret et fakkeltog fredag den 23. januar gennem Slagelse by med start på Schweizerpladsen klokken 16.30 afsluttende klokken 17.30 foran Slagelse Bibliotek, hvor der efterfølgende bliver lejlighed til at diskutere forholdene i Mellemøsten og i særdeleshed i Gaza.
Gaza-initiativet i Slagelse er et samarbejde mellem Initiativgruppen mod racisme, SF, DKP, Enhedslisten og Kommunistisk Parti samt en række palæstinensere.
Arrangørerne lægger meget vægt på, at demonstrationen kommer til at foregå stille og roligt.
Byens borgere opfordres til at deltage i fakkeltoget og til efterfølgende at høre mere om Gaza i bibliotekets store mødesal fra klokken 17.30 til 19.00. Hamed EL-Beltagi fra Høng fortæller fra sin opvækst i Gaza, flygtningetilværelsen i Danmark og siden igen fem år i Gaza som det danske udenrigsministeriums udsending.
På biblioteket, hvor der serveres kaffe, te og palæstinensiske kager, vil der endvidere blive lejlighed til blandt andet at diskutere følgende: Krig er ikke vejen frem - hverken for Israel eller Palæstina. Begge parter må stoppe angrebene. Stop for raketter, stop for bomber. Stop blokaden af Gaza.

Schweizerpladsen, Slagelse
fredag 23. januar kl. 16.30
Slagelse Bibliotek kl. 17.30

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. jan. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder