Unge for Menneskerettigheder indbyder til Nytårsbrunch for Fred og Tolerance
I år er temaet for, det engelsksprogede arrangement, religion og menneskeret. Arrangementet giver mulighed for at mødes og udveksle idéer omkring, hvordan vi i det kommende år skal komme nærmere målet om fred på denne jord.
Med striden i Gaza, som i øjeblikket fylder mediebilledet og grove krænkelser af menneskerettighederne mange steder i verden - ja, selv i vores eget lille ellers så venlige og godmodige land - er der i høj grad brug for at reflektere over, hvordan vi kan opnå en fredelig og imødekommende sameksistens i det nye år.
Søndag den 25. januar klokken 11 byder Unge for Menneskerettigheder derfor velkommen til den årligt tilbagevendende nytårsbrunch i salen på Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24.
Arrangementet vil foregå på engelsk af hensyn til internationale gæster.
Temaet, som arrangementet tager udgangspunkt i, er religion og menneskeret. Flere talere er på programmet, blandt andre formanden for bestyrelsen af Dansk Institut for Menneskerettigheder Claus Haagen Jensen, Priyanka Sharma (hindu), Abid Ali Abid (muslim), Per Ramsdal (kristen), Anette Refstrup (scientolog), Ole Nordstrøm (buddhist) samt medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune Sikandar Siddique Malik (S).
Udover dejlig brunch vil der være musikalske indslag mellem talerne. Der vil også blive vist kortfilm, der tegner et billede af de problematikker, der er på menneskerettighedsområdet, og præsenterer en mulig løsning. Det vil i høj grad blive et fremsynet og positivt arrangement krydret med skønne kunstneriske indslag.
Alle er velkomne. Det koster 100 kroner at deltage.
Tilmelding skal ske på info@ufmr.dk eller 33 55 77 73
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278