Den 16. januar kommer Bismarcks ultimatum om at ophæve Danmarks nye forfatning indenfor 48 timer. Det bliver prompte afvist

Den 16. januar 1864 er en skæbnedato for det danske kongedømme og for dansk selvforståelse.
På denne dato sender Prøjsens premierminister Otto von Bismarck et ultimatum fra det Tyske Forbund til den danske konge, som prompte bliver afvist. Dermed er der reelt krig mellem Danmark og det Tyske Forbund, der huskes som én af de største militære katastrofer i Danmarkshistorien.
Striden står om hertugdømmerne Slesvig, Hosten og Lauenburg, der alle er under dansk herredømme. Men de har alle helt eller delvist en tysktalende befolkning, der føler en større tilknytning til det Tyske Forbund end til Danmark.
I juni 1849 indføres folkestyret i Danmark, og fra start kæmper Rigsdagen for at holde på i hvert fald Slesvig og Holsten som en del af riget. En vigtig del af kampen er at få grundlovens bestemmelser udstrakt til at gælde alle danske statsborgere i hertugdømmerne.
Den tyske befolkning i Slesvig-Holsten øjner til gengæld en mulighed for selvstændighed. Kong Frederik VII er en ældre mand, der ikke har avlet børn, dermed risikerer huset Oldenborg, der har regeret Danmark siden senmiddelalderen at stå uden arvtagere til den danske krone eller de tyske hertugdømmer.
Da Frederik VII dør 15. november 1863. Rigsdagen har netop udarbejdet et forslag til en forfatning, der skal sikre kontrol med i hvert fald Slesvig. Der skal oprettes et parlament, som skal tage sig af sager, der vedrører forholdet mellem kongedømmet og dets tilsluttede områder.
Den nye konge bliver Christian IX af huset Glücksborg. Han står fra starten i en umulig situation: Han kan enten underskrive den nye lov, hvad der vil krænke internationale aftaler og føre til krig med det Tyske Forbund. Eller han kan gå imod Rigsdagens og flertallet af de danske vælgeres vilje og dermed underminere det unge demokrati.
Kong Christian føjer Rigsdagen. Både parlamenterne i Slevig-Hosten og det Tyske Forbund reagerer med protester, og på begge sider begynder man at mobilisere til krig. De danske generaler ved, at Det Tyske Forbund er kontinentets stærkeste militærmagt og er kun få år fra at danne det tyske kejserrige. Den danske hær forskanser sig derfor i Slesvig i håb at kunne forsvare det område, der stadig har et dansk flertal.
Den 16. januar kommer Bismarcks ultimatum om at ophæve den nye forfatning indenfor 48 timer. Christian IX nægter og erklærer alle tyske folk krig. Resten af historien kender de fleste: Danmark får så læsterlige klø, at kun intervention fra Storbritannien redder landet fra total undergang. Sønderjylland kommer under tysk besættelse de næste 56 år.