Interesserede kan stadig komme ind fra klokken 21 og nyde kulturprogrammet og få en dans til cubanske rytmer.
Cubafesten lørdag den 3. januar sprænger alle rammer.
Arrangørerne oplyser, at der nu er stop for salget af middagsbilletter. Der er bestilt over 800, og det er det maksimale antal, der kan organiseres mad til.
Men der er ingen grund til at fortvivle, men kan stadig få store dele af festen med, idet der er åben for adgang fra klokken 21. Det koster 100 kroner. Man skal ikke bestille billet på forhånd men bare betale i døren.
Klokken 21. starter det flotte kulturprogram med Mikael Wiehe, Annika Hoydal, Paw Henriksen og Niels Hausgaard. ... samt Arne Würgler, der på et tidspunkt forlader rollen som konferencier (sammen med Lis Jensen) og giver et nummer.
Efter knap to timers underholdning er der dansefest.
Gruppen Cubita spiller hede cubanske rytmer, og der bliver ryddet plads til at svinge dansepartnere frem til lidt efter midnat, hvor festen runder af.
Festen foregår i Korsgadehallen, Korsgade 29, København N. Den er et til lykke til Cuba med 50 års revolution.
Festen arrangeres af Dansk-Cubansk Forening i samarbejde med foreningens kollektive medlemmer. Det er DKP,KPiD og Kommunistisk Parti samt 3F i Aalborg, Murernes Brancheklub i Århus, Malernes Fagforening i Storkøbenhavn og Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København.
Cuba Si! Lørdag den 3. januar 2009. Korsgade 29, København N
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278