Der blive besøg på skoler, hospitaler, naturskønne steder og i spændende bydele. Og så ligger badevandet jo hele tiden og venter på gæsterne
Vil du opleve foråret i Cuba, spørger Dansk-Cubansk Forening, som inviterer interesserede med på en studie og ferie-rejse mellem 29. marts og 14. april.
Turens tema er 'social og sundhed', beretter de to rejseledere.
Det er Doris Høegh fra København og Niels Peter Olsen fra Århus.
Det endelige program er ikke på plads i detaljer, men der bliver efter alt at dømme besøg i Pinar del Rio-provinsen, som blev hårdt ramt af orkanerne for tre måneder siden. Havanna er naturligvis på programmet. Samt mindst én provins mere et sted i Cuba.
Men uanset, hvor turen går hen, så vil der blive arrangeret besøg på skoler, hospitaler og andre institutioner. Der bliver besøg på naturskønne steder og i spændende bydele og på museer, der fortæller dele af Cubas historie.
Og så ligger badevandet jo hele tiden og venter på gæsterne.
Prisen for turen kommer til at ligge på cirka 18.000 kr. for en person på dobbeltværelse.
Den pris dækker flyrejsen, program, transport i Cuba, overnatning på hotel inklusive morgenmad og aftensmad samt danske rejseledere og cubansk guide.
Vil du vide mere om denne rejse er der informationsmøder:
København: Lørdag den 24. januar klokken 13 i Dansk-Cubansk Forening, Nørre Alle 11A.
Århus: Onsdag den 28. januar kl. 19.30 på Hovedbiblioteket.
Sidste frist for tilmelding er den 1. februar.
Man kan læse mere om Cuba, rejser til Cuba og solidaritet med Cuba på www.cubavenner.dk.
Man kan kontakte rejselederne på dhr@tdcadsl.dk (Doris Høegh) og npo@olsen.mail.dk (Niels P. Olsen).
Lørdag den 24. januar kl. 13 hos Dansk-Cubansk Forening, Nørre Alle 11A, København & onsdag den 28. januar kl. 19.30 på Hovedbiblioteket i Århus.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278