18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

17. december 1803 - Simón Bolívar dør

17. december 1803 - Simón Bolívar dør

Onsdag, 17. december, 2008, 00:00:00

På sit dødsleje beordrer Latinamerikas store befrielseshelt, Simón Bolívar, sin sekretær til at brænde sine arkiver. Men sekretæren fulgte ikke ordren.

Simón Bolívar, Latinamerikas store befrielseshelt, dør udmattet af sygdom den 17. december 1830 i en alder af kun 47 år.
På sit dødsleje giver Bolívar ordrer til, at hele hans arkiv skal brændes. Heldigvis følger hans sekretær, general Daniel Florencio O`Leary, ikke ordren. Derfor kan eftertiden fortsat studere Simón Bolívars tanker den dag i dag.
Simón Bolívar bliver født den 24. juli 1783 i Caracas i en familie med baskiske aner. Bolívar og hans tre søskende mister deres far tidligt i 1786 og seks år senere mister de også deres mor. I en alder af 12 år kommer Simón til Caracas, hvor han blandt andet blive undervist i latin, religion, historie og matematik.
Da han er 14 år gammel, går han ind i militæret, hvor han kombinerer den fysiske træning med teoretiske studier i matematik, fysik, topografi og så videre. I 1799 rejser han til Spanien, der på daværende tidspunkt er den store kolonimagt i Latinamerika. I Madrid fortsætter Bolívar studierne og rejser rundt i det centrale Europa.
I 1807 vender Simón Bolívar tilbage til Latinamerika, hvor ideen om uafhængighed fra den spanske kolonimagt spøger stadig mere i ham selv og i kredsen omkring ham.
I 1810 og frem stiller Simón Bolívar sig i spidsen for befrielsen af den nordlige del af Latinamerika (Nueva Granada) fra det spanske kolonistyre. Det er de lande, der i vore dage udgøres af Venezuela, Colombia, Ecuador, Peru, Panama og Bolivia.
De tager magten i 1810 og opretter en junta med Francisco Miranda som leder. Bolívars store drøm er at samle alle de tidligere spanske kolonibesiddelser på det amerikanske kontinent og oprette Latinamerikas forenede Stater.
Men drømmen støttes ikke af Storbritannien, der har helt andre interesser. Briterne vil udfylde det handelsmæssige tomrum efter Spaniens farvel. Bolívar sendes til England i 1810 på en såkaldt diplomatisk mission og vender tilbage året efter, hvor Venezuela erklæres for selvstændig den 5. juli 1811.
Den nye nation holder ikke så længe. Spanske tropper går til angreb og i juli 1812 overgiver Francisco Miranda sig til de spanske kolonistyrker. Bolívar flygter til Cartagene de Indias, hvor han skriver sit Manifesto de Cartagena, der er en analyse af den 1. republiks nederlag.
Simón Bolívar fortsætter med at bekæmpe den gamle kolonimagt, men først i 1821 får hans styrker giver de spanske tropper det afgørende nederlag i Carabobo i Venezuela. Den spanske kolonimagt er på daværende tidspunkt i opløsning på hele det latinamerikanske kontinent. Og dets styrker er ude af stand til at genoptage kampen om magten.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. dec. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder