Anton Nielsen, Mogens Japsen og Flemming Hybert inviterer alle interesserede til stiftende møde i Antifascistisk Forum
Tirsdag den 13. januar får Danmark en ny organisation, nemlig Antifascistisk Forum.
En initiativgruppe, som blandt andre består af Anton Nielsen, Mogens Japsen og Flemming Hybert, inviterer alle interesserede til stiftende møde i den nye organisation i Bogcaféen på Frederikssundsvej 64, København NV.
Forud for det stiftende møde er gået nogle måneder med en række indledende møder, og der er også udsendt informationsmaterialer om Antifascistisk Forum og tankerne med det nye brede initiativ imod en ny fremvækst af det gamle sorte monster.
For at komme videre ønsker kredsen nu at stifte en formel forening og nedsætte en række arbejdsgrupper; så man kan både dukke op til det stiftende møde, hvis man blot vil være medlem og modtage medlemsblad, og hvis man vil være aktiv i arbejdet. Dagsordenen lyder: 1: Introduktion: Hvad skal vi med Antifascistisk Forum? 2: Præsentation, debat og vedtagelse af love for Antifascistisk Forum. 3: Valg af ledelse. 4: Nedsættelse af redaktionsgruppe og andre grupper (agitationsgruppe, juridisk gruppe med flere).
Frederikssundsvej 64, Kbh. NV
tirsdag 13. januar kl. 19
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278