18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

HELE LANDET - Kamp og kærlighed under juletræet

HELE LANDET - Kamp og kærlighed under juletræet

Onsdag, 03. december, 2008, 00:00:00

Fighters+Lovers butikken præsenterer anderledes julegaver og glæder sig over, at dommen fra Landsretten kan ankes til Højesteret

En række personer tilknyttet tøjfirmaet Fighters+Lovers blev den 18. september idømt hårde fængselsstraffe for angivelig støtte til terrorisme.
De dømte glæder sig nu over, at få endnu en chance, hvor det danske retssystem kan fastslå, at frihedskamp ikke er terrorisme.
Det fejrer vi ved at skyde julen i gang med et tilbud om en anderledes julegave, der sæter fokus på retten til solidaritet, skriver de dømte.
Fighters+Lovers tilbyder tre forskellige julepakker.
Den store pakke til 450 kroner indeholder 'pixi-bøger' om FARC og PFLP, t-shirt, kasket, cd, tørklæde og parfume.
Mellempakken til 250 kroner indeholder pixi-bøgerne om de to befrielsesbevægelser i henholdsvis Colombia og Palæstina - FARC og PFLP, lighter, t-shirt og cd.
Den lille pakke, som også kaldes informationspakken koster 50 kroner. Den indeholder de to pixi-bøger og F+L-lighteren.
På hjemmesiden www.fightersandlovers.org kan man læse mere om de enkelte varer; t-shirt, parfume og cd med videre.
Det handler om årets nye kollektion, der har navnet 'Age of Liberation', som vel kan oversættes til 'Befrielsens tidsalder'. De to modeller t-shirts findes i flere farver og størrelser fra XL til S.
Cd`en er albummet 'Cumbia Clash', som er resultatet af et musikalsk samarbejde mellem københavnske dj`s og colombianske musikere fra FARC.
Parfumen - eller duftserien - består af to flasker, der hver indeholder 120 ml duftevand - eller som det hedder på hjemmesiden: Eau de parfumes.
Den ene hedder 'Selva' og den anden 'Ramallah Night'. På hjemmesiden præsenteres Ramallah Night på denne måde:
'Ramallah Night er en lokkende duft af Palæstinas røde jord og sprudlende bazarer. Silke Grane, der er skønhedsredaktør på modebladet 'In' udtaler: 'den er dyb, sensuel, tung, eksotisk, mystisk og ikke mindst etnisk. Den er til den stærke, sensuelle kvinde, som ikke er bange for at sige sine meninger, men den er også feminin, og den kan samtidig forføre kæresten! Meget sexet...'.
Når du køber gaver hos Fighters+Lovers går overskuddet til kampen for retfærdighed.
Døgnet rundt arbejder magtfulde sikkerhedstjenester i Israel og Colombia på at sætte frihedskæmpere og politiske aktivister bag tremmer. I fængslerne bliver de politiske fanger ofte udsat for tortur, og de risikerer mange års indespærring uden udsigt til en fair retssag, skriver Fighters+Lovers.
Men en håndfuld modige advokater sikrer fri retshjælp til palæstinensere og colombianere, der er faldet i kløerne på sikkerhedsapparatet. Overskuddet fra F+L`s kollektion 'Age of Liberation' går til disse progressive advokatgrupper, der arbejder på at frigive politiske fanger.

Læs mere på: www.fightersandlovers.org. Bestil på: Fightersandlovers.shop@gmail.com

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. dec. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder