Sverige mister både mistet en stor del af sin militære slagkraft og sin konge i slaget ved Lützen.

Den 6. november 1632 er en vigtig dato for vores broderfolk mod øst, svenskerne. På denne dag forspilder Sverige sin chance for at blive en virkelig stormagt i Europa.
Vi er midt under den voldsomme konflikt mellem Europas katolske og protestantiske kongedømmer, der i historien går under navnet Trediveårskrigen. Siden 1618 har Europas stormagter med jævnligt sendt hære ud for at sikre deres magtpositioner under påskud af at kæmpe for 'den sande tro'.
Nordvest Europa er mest protestantisk og kæmper for deres kongers gudgivne ret til at herske, mens Middelhavslandene kæmper for at bevare pavens overherredømme og holde sammen på det smuldrende Hellige Romerske Kejserrige.
Med mere eller mindre konstant krig drømmer mange konger i de mindre lande om at udvide deres magt og indflydelse gennem krig. Den danske kong Christian IV er især krigerisk og sender gentange gange sine lejesoldater ud for at blive slagtet til ingen verdens nytte. Det betyder det en total udpining af landet, en enorm udlandsgæld og i sidste ende besættelse af store dele af Danmark.
På trods af hans berømmelse i dag er Christian IV én af de mest katastrofale konger i Danmark.
Til gengæld har Gustav Adolf af Sverige mere held. I modsætning til Christian IV er Gustav Adolf en dygtig hærfører og smart politiker. Han står i 1632 som anfører for den største samlede hær i den protestantiske del af Europa. Sverige er på nippet til at blive Europas mægtigste kongerige, Gustav Adolf behøver kun en afgørende sejr over den katolske hær.
I efteråret fører Gustav Adolf sin hær sydpå for at fange den tyske general Wallenstein, da hans hær er ved at trække sig tilbage til Leipzig for vinteren. Resultatet bliver det kaotiske slag ved Lützen 6. november 1632, hvor de to hære tørner sammen i tæt tåge og slagter hinanden.
Slaget ender med protestantisk sejr, da Wallenstein må trække sig tilbage, men prisen har været høj: Næsten en tredjedel af hæren er gået tabt, og Gustav Adolf er blandt de dræbte. Sverige har både mistet en stor del af sin militære slagkraft og kongen.
Frem til krigens afslutning i 1648 spiller svenskerne en underordnet rolle i Europa. Den dag i dag højtideligholder mange svenskere stadig den 6. november med 'Gustav Adolf kager', til minde om den gang det næsten lykkedes Sverige at blive en stormagt.

Læs kommentar til dagens historie af Sven Skovman