21 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Mød tre colombianere

KØBENHAVN - Mød tre colombianere

Onsdag, 05. november, 2008, 00:00:00

International Peace Observatory, IPO, indbyder til et offentligt møde 11. november

Tre colombianere fra den sprængfarlige Catatumbo-region i Colombia besøger Danmark i starten af november.
Tirsdag den 11. november klokken 19 kan du opleve dem ved et offentligt møde i Støberiet. Det er en unik mulighed for at få førstehåndsinformation om situationen på landet i Colombia - information der sjældent bliver dækket af internationale medier.
De tre er: * Judith Mojica fra advokatkollektivet Luis Carlos Perez, der forsvarer politiske fanger og støtter bønder og oprindelige folk i deres krav om grundlæggende rettigheder. * Juan Carlos Sierra fra bondeorganisationen Ascamcat (Associacin de Campesinos de Catatumbo), der organiserer bønder i regionen. * Ashcayra Arabadora Acrora fra Foreningen af Bari-samfund i Colombia, Asocbari, som organiserer oprindelige folk fra Bar’-stammen.
Catatumbo ligger på grænsen til Venezuela. Det er en region, som de seneste år er blevet kraftigt militariseret, og her er jævnligt sammenstød mellem hær, paramilitære dødspatruljer og guerilla.
Flertallet af bønderne i området er interne flygtninge. Mange dyrker coca, da dette er en af de få afgrøder, der giver overskud.
Staten er stort set ikke tilstede i regionen, fraset et stort militæropbud. Bondeorganisationerne spiller derfor en særlig vigtig rolle i organisering af befolkningen i forhold til sundhed, skoler, fødevaresikkerhed, alternative jordbrugsprojekter og forsvar mod soldaters overgreb.
Det er dog et farligt arbejde, og organisationernes medlemmer bliver jævnligt truet, udsat for udenomretslige anholdelser, forsvindinger og mord.
Mødet bliver arrangeret af International Peace Observatory, IPO. På mødet bliver der også mulighed for at høre mere om IPO`s arbejde og om muligheden for at komme afsted som international ledsager til Colombia.

Blågårds Plads 3, København
tirsdag 11. november kl. 19
Se: www.ledsagerne.dk og www.peaceobservatory.org

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. nov. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder