Det er ikke to helt almindelige amerikanere der spiller i Danmark i november måned
Den nu 64 årige ekvilibristiske bluesguitarist Johnny Winter, har siden debuten i 1960 med broderen Edgar, indspillet mere end 40 albums, hvoraf flere er klassikere. Grundet narkoproblemer har han haft pauser og nedture, men meldes i topform til bluesfestivalerne i Frederikshavn og Odense.
I en periode spillede han med de legendariske Muddy Waters og Sonny Terry. Senest med Dr. John.
Dr. John, også kaldet 'The Night Tripper', har efter 50 år i branchen i mange år været samlingspunktet og selve symbolet på musikbyen New Orleans og dens sammenblanding af forskellige stilarter. Han kaldes også pianisternes pianist!
På hans sidste to albums har Katarina-katastrofen været i fokus. På albummet 'City That Care Forgot' fyrer Dr. John og hans band 'The Lower 911', der hentyder til såvel 11. september og New Orleans bydelen Lower Ninth Ward, der blev værst ramt af orkanen, hårde bredsider af mod både Bush og Cheney og den ligegyldighed, der prægede det omgivne samfund før og efter katastrofen.
Albummet har i øvrigt tre nummer med Eric Clapton som gæsteguitarist, ligesom legenden Willie Nelson medvirker.
Dr. John er garant for såvel funk, blues som den specielle New Orleans klaverstil til ført Mardi Gras - og voodoo stemning.
Dr. John spiller den 5. november i Amager bio. Den 6. november ved bluesfestivalen i Odense og den 7. november i Sønderborg.
Johnny Winter spiller den 6. november i Odense. Den 7. november i Sønderborg og den 8. november i Kolding.
Se mere på www.drjohn.org og www.johnnywinter.net
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278