Cuba blev i løbet af ti dage ramt af to ekstreme orkaner. Ødelæggelserne er enorme. Behovet for hjælp er stort
Cuba oplyser, at orkanerne Gustav og Ike har skadet næsten en halv million boliger. Over 60.000 boliger er totalt ødelagt.
Afgrøder på markerne er ødelagt i et omfang Cuba aldrig før har oplevet. En foreløbig opgørelse viser, at de økonomiske tab beløber sig til omkring fem milliarder dollars - op mod 30 milliarder danske kroner.
Fra mange lande i verden kommer der fly med nødhjælp og en række lande med Venezuela i spidsen samt Rusland og Kina er der kommet løfter om mere omfattende hjælp.
Fra USA er der kommet et provokerende tilbud om 100.000 dollars. Det svarer til 50 øre per cubaner. Cuba har appelleret til USA om at vise ærlig medfølelse og yde en reel hjælp ved at ophæve blokaden - i det mindste i en periode. Svaret har været nej.
I denne situation har Cuba brug for sine venner, og dem er der heldigvis mange af over hele verden, påpeger Dansk-Cubansk Forening, som har åbnet en konto til indsamling af orkan-hjælp til Cuba.
Alle opfordres til at støtte indsamlingen med et beløb på Cuba Orkan-konto i Danske Bank. Regnr: 1551 - kontonr: 10305543.
Orkan-hjælp til Cuba: 1551 - 10305543
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278