Den nye klub fortsætter med fire arrangementer i efteråret
Kulturklubben Sol, Sand og Socialisme er et nyt initiativ fra Enhedslisten Gribskov. I indbydelsen skriver de blandt andet:
'Vi henvender os til dig, der ønsker både underholdning og stof til eftertanke. Vores arrangementer er gratis for for alle, og alle er velkomne, men vi ønsker især at skabe et kulturelt alternativ til dig, der synes, at tidens dyrkelse af ubehersket individualisme mangler noget indhold. Det er et tilbud til dig, der savner et fællesskab, hvor du kan være med til at udvikle visionen om et Danmark / en verden med lighed, frihed og medmenneskelig tillid.'
Klubben fortsætter med fire arrangementer i løbet af efteråret, der alle på nær den 24. oktober foregår i Tisvilde Bio og biografens café.
Allerede på søndag den 14. september går det løs fra klokken 14 til 16 med et roadshow omkring et kaffebord med Søren Søndergaard, medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Han vil sige ord om EU og alle dets fortrædeligheder 'fordi EU er ideelt for lobbyister og kapitalinteresser, men næsten umulig at påvirke for almindelige mennesker.'
Onsdag den 8. oktober klokken 19 til 22 er klimaet på dagordenen. Alle taler om vejret, men tre kendte miljøaktivister vil gøre noget ved det: Per Clausen, Søren Grene og Jens Prom fremlægger deres bud. Herefter debat.
Fredag den 24. oktober klokken 19 til 22 er overskriften 'Amerikanske rødder - arbejdernes USA i sang og fortælling' ved folkesangeren Blind Pete (Peter Eckardt). Dette arrangement finder sted i 3F`s lokaler, Tjørnevej 2A i Græsted.
Onsdag den 26. november klokken 19 til 22: 'Københavner Tribunalet' af Bjørn Tving Stauning er en stærk, veldokumenteret og barsk film om behandlingen af palæstinensiske kvinder og børn i israelsk fangenskab. Filmen indledes og følges op med indlæg fra repræsentanter for Human Rights March.
www.gribskov.enhedslisten.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278