Tre uger før har fangevogterne skudt og dræbt den sorte borgerrettighedsaktivist George Jackson under et flugtforsøg, og denne morgen får fangerne i 5. kompagni at vide, at flere af deres kammerater vil blive straffet med fængsel i isolation resten af dagen på grund af ¤¤manglende respekt¤¤

Tidligt om morgenen torsdag den 9. september 1971 vågner fangerne i det amerikanske fængsel 'Attica' i staten New York op til en ny dag. Stemningen blandt fangerne har været spændt de sidste par uger, men denne morgen når den kogepunktet.
Tre uger før har fangevogterne skudt og dræbt den sorte borgerrettighedsaktivist George Jackson under et flugtforsøg, og denne morgen får fangerne i 5. kompagni at vide, at flere af deres kammerater vil blive straffet med fængsel i isolation resten af dagen på grund af 'manglende respekt'.
Flertallet af de 2200 indsatte i Attica er sorte, mens alle 332 fangevogtere er hvide. Fangerne udsættes for overgreb og racistiske fornærmelser fra fangevogterne, der har givet deres knipler kælenævnet 'Nigger Sticks' (negerkøller).
På vej til morgenmaden passerer 5. kompagni isolationscellerne, og med en dirk får de befriet deres kammerater. Da fangevogterne opdager, at isolationscellerne er tomme, beslutter de at indespærre alle fanger i deres celler resten af dagen. Da fangerne efter morgenmaden atter bliver låst inde, bryder helvede løs.
Det starter med at en særlig ondskabsfuld fangevogter bliver overfaldet, og på få minutter bliver det til åbent oprør. Fangerne erobrer store dele af fængslet, tager vagterne som gidsler og barrikaderer sig imod omverdenen.
I fængslets kontrolrum tager fangerne kontakt til fængslets ledelse og pressen med krav om blandt andet stop for racistiske overgreb, og at fængslets direktør bliver afsat.
Først og fremmest kræver de dog bedre leveforhold. Fængslet er beregnet til cirka 1200 fanger, og med 2200 indsatte er det næsten dobbelt overbelagt. Der er kun koldt brusebad én gang om ugen, og hver fange får udleveret én rulle toiletpapir hver måned.
Myndigheder indleder forhandlinger med fangerne men nægter at fyre fængslets ledelse og give amnesti til oprørets ledere. Desuden nægter guvernøren for New York Nelson Rockefeller at komme til fængslet for at forhandle direkte med fangerne.
På oprørets fjerde dag erklærer fængslets direktør, at der ikke er mere at forhandle om og sætter Nationalgarden ind for at knuse oprøret. I en tåge af tåregas trænger militæret ind i fængslet, mens de affyrer haglgeværer i alle retninger. På få minutter er oprøret knust og 30 indsatte og ni gidsler ligger dræbt af skud. Derefter bliver fængslets fangevogtere sat ind for at 'afstraffe de overlevende oprørere', der tvinges til at klæde sig af og løbe spidsrod mellem fangevogtere, der tæver dem med knipler.
Der går flere dage, før pressen nævner mishandlingen af fangerne. Selv da hævdes det, at fangerne henrettede de ni dræbte gidsler. Nogle af de oprørske fanger bliver idømt lange tillægsstraffe, mens de dræbtes familier lægger sag an imod staten. Klagesagen bliver først afsluttet 29 år senere, da staten New York udbetaler 12 millioner dollars i erstatning.