26 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

20. august 1998 - Clinton bomber medicinfrabrik i Sudan

20. august 1998 - Clinton bomber medicinfrabrik i Sudan

Onsdag, 20. august, 2008, 00:00:00

Den 20. august 1998 giver USA`s præsident, Bill Clinton ordre til at angribe et mål i Sudans hovedstad Khartoum. Den amerikanske præsident hævder, at styret i Sudan udvikler og producerer kemiske våben, en VX giftgas på El Shifa-anlægget. Amerikanske fly letter og sender 19 krydsermissiler mod anlægget, der bliver totalt udraderet

El Shifa-anlægget producerer imidlertid ikke våben og slet ikke kemiske. Anlægget er Sudans eneste famaceutiske anlæg, der producerer billig medicin til landets befolkning og til andre lande på det afrikanske kontinent. På El Shifa leveres 60 procent af al tilgængeligt medicin i Sudan og bliver støttet af FN. Blandt medikamenterne er medicin mod malaria og tuberkulose.
Siden fabrikken blev bombet for ti år siden er mange mennesker døde, især børn, af sygdomme, som kan behandles. Fabrikken er nemlig aldrig blevet genopbygget.
Clinton-administrationen har aldrig fremlagt et eneste bevis på påstanden om, at El Shifa har været anvendt til at producere giftgas.
Den sudanesiske regering kræver på ét-årsdagen, at USA leverer en officiel undskyldning for angrebet på medicinalfabrikken. Samtidig kræver regeringen i Khartoum, at FN gennemfører en uvildig undersøgelse af bombardementet. Men Sudan har hverken modtaget en undskyldning eller så meget som en krone i erstatning for USA`s angreb.
Sudan er det største land på det afrikanske kontinent. Det er strategisk beliggende ved Det Røde Hav umiddelbart syd for Egypten og grænser op til syv andre afrikanske lande. Det er cirka på størrelse med Vesteuropa, men har kun en befolkning på 35 millioner.
I de senere år er der opdaget store energiressoucer, som har USA`s interesse. Det menes at have oliereserver på størrelse med Saudi-Arabiens. Det har desuden store depoter af naturgas og et af verdens tre største depoter af højren uranium samt det fjerdestørste depot af kobber.
I modsætning til styret i Saudi-Arabien har Sudans regering fastholdt sin uafhængighed af Washington. I stedet har USA udfoldet store anstrengelser for at stoppe landets udvikling af denne værdifulde resource. Kina har på den anden side arbejdet sammen med Sudan om at tilvejebringe teknologi til udforskning, boring, oppumpning og bygning af en olierørledning og aftager meget af Sudans olie.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. aug. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder