Malergården, hvor kunstnerfamilien Swane levede, er den fantastiske ramme om årets støttearrangement for Arbejderen og SKUB
Nok engang er Odsherredsmaleren Jørgen Albrechtsen vært for et spændende arrangement, der går under navnet 'kommunister og kultur'.
Jørgen Albrechtsen har organiseret en eftermiddag og en aften på den berømte Malergården i Plejerup ved Asnæs. For folk, der ikke er lokalkendte, så kan det næves, at vi befinder os mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland; og det er relevant, idet dette arrangement bør vække interesse langt omkring.
Lørdag den 6. september klokken 16.15 er der en guidet rundvisning på Malergården, hvor maleren Sigurd Swane levede og malede i flere årtier med sin hustru og børn, som også malede.
I dag er Malergården etableret som museum, der i høj grad står, som i Swane-familiens tid og med præsentation af en lang række af de berømte malerier - blandt andet fra Sydeuropa, hvor familien opholdt sig i lange perioder.
Malergården ligger smukt ud til Isefjorden, og deltagerne får tid til at gå en tur i haven og over markerne ned til vandet.... inden Malergården fra klokken 18.30 er ramme om et indsamlingsarrangement til støtte for DKP`s blad SKUB og Arbejderen.
Aftenen starter med middag. Under og efter maden ruller der et program, hvor skuespilleren Jesper Klein vil tale om 'kunsten i hverdagen', og nynne Pagels med sin guitar vil spille og synge for til fællessange.
Der skal penge i indsamlingskassen, og derfor bliver der lotterier og auktioner... og alle deltagere opfordres til at tage en ting med, som kan være præmie i lotteriet.
Det koster kun 100 kroner at deltage i hele arrangementet. De 100 kroner dækker rundvisningen på Malergården og middagen. Drikkevarer kan købes til rimelige støttepriser. Arrangørerne gør opmærksom på, at børn under 12 år deltager gratis.
Da der som i tidligere år ventes deltagere langvejs fra har arrangørerne også tænkt på overnatningsmuligheder. Det kan man på Vig Camping, som ligger inden for rækkevidde. Her giver ejeren Kurt Nielsen et specialtilbud, hvor man kan leje en hytte med fire pladser for blot 150 kroner.
Deltagere, der kommer i bil, eller på cykel kan have brug for en vejbeskrivelse: Kør ad hovedvejen mellem Holbæk og Sjællands Odde. Ved UNO-X tanken i Gundestrup drejer man til højre, hvis man kommer sydfra (mod øst). Der er skilt mod Plejerup. I landsbyen Plejerup er der skilte mod Malergården.
Og så er der vil kun tilbage at fortælle, at arrangørerne er Danmarks Kommunistiske Parti og Kommunistisk Parti... og at man tilmelder sig ved at ringe eller sende en mail til en af følgende:
Jørgen Albrechtsen: 5965 3148 - joergen.albrechtsen@e.dk
Anker Schjerning: 5852 8355 - anker.schjerning@skolekom.dk
Niels Winther: 5850 5063 - niw@mail.dk
Støttefest lørdag den 6. september på Malergården i Plejerup pr. Grevinge.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278