Det virkelige gennembrud for World Wide Web kommer dog først i 1993, da CERN meddeler, at netværket for al fremtid vil være tilgængeligt for hele verdens befolkning, fuldstændigt gratis

Den 7. august 1991 meddeler briten Tim Berners-Lee, der arbejder som ekstern forsker ved Den Europæiske Atomforsknings Organisation, CERN, at han gør sin seneste opfindelse tilgængelig for offentligheden.
Der er tale om et system af forbundne såkaldte 'hypertext'-dokumenter, der bliver distribueret til computere verden over via internettet. Berners-Lee giver sin opfindelse navnet World Wide Web, og for første gang har internettet fået et ansigt, der gør det tilgængeligt for den brede offentlighed.
Én af World Wide Web`s største nyskabelser er introduktionen af http (HyperText Transfer Protocol), der gør det muligt simpelthen at indtaste navnet på den ønskede internetside frem for at skulle anvende de indviklede ip-adresser, som internettets servere gør brug af.
Sammen med udviklingen af det simple kodesprog html (HyperText Markup Language) har Berners-Lee og CERN skabt grundstammen i det internet, vi kender i dag.
Det virkelige gennembrud for World Wide Web kommer dog først i 1993, da CERN meddeler, at netværket for al fremtid vil være tilgængeligt for hele verdens befolkning, fuldstændigt gratis.
Meddelelsen kommer få måneder efter, at World Wide Web`s amerikanske konkurrent Gopher, der er udviklet på universitet i Minnesota, i fremtiden vil koste penge at anvende for folk udenfor universitetet.
Samme år udkommer også den første virkelig effektive web-browser 'Mosaic'. Den gør det muligt for almindelige mennesker ikke blot at få adgang til de tre w`er, men også vise internetsiderne som grafik og ikke blot stykker af tekst.
Siden har World Wide Web som bekendt gået sin sejrsgang verden over, så selv amerikanerne har måttet overgive sig til det forhadte non-profit system.