Fagforeningsfolk, EU-modstandere... og -tilhængere, politiske forskere og folkelige græsrødder mødes i Cuba til november for at analysere EU og Europa
Det kan nogle gange være godt at se en sag lidt udefra. Til november bliver det muligt at få et kvalificeret politisk kig på EU og Europa fra Cuba. Det er det cubanske Center for Europæiske Studier, der inviterer til international konference i Havanna mellem den 25. og den 28. november.
Der lægges op til at diskutere forbindelserne mellem EU og Cuba, men konferencen har en meget bredere målsætning, som også skal bidrage til at forstå Europas rolle i verden i dag. Blandt konferencens temaer er således EU`s forhold til den tredje verden og EU`s sikkerheds- og forsvarspolitik. EU og klimaudfordringen er også et af de 13 temaer, som ligeledes omfatter analyse og diskussion af en række indre forhold i Europa - blandt andet om nationale og regionale modsætninger i Europa.
Der lægges op til en bred deltagelse i konferencen. Den vigtigste forudsætning for at deltage er, at man behersker spansk, engelsk eller fransk. Ellers henvender invitationen sig til eksperter, forskere inden for sociale, politiske og økonomiske videnskaber, fagforeningsfolk, politisk aktive, studerende, ngo-græsrødder og aktive fra solidaritetsbevægelsen.
Det koster 80 euro at deltage samt kost og logi og flybilletten.
Det er muligt at bidrage med indlæg på konferencen. Indlæg må højest vare 15 minutter og de skal anmeldes til organisatorerne på forhånd.
Tilmelding til konferencen skal ske senest den 1. oktober.
Nærmere oplysninger om konferencen og tilmeldingsblanket findes på hjemmesiden: www.cee.cubaweb.cu
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278