28 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

18. juni 1858 - Darwin tvinges til at fremskynde `udviklingen`

18. juni 1858 - Darwin tvinges til at fremskynde `udviklingen`

Onsdag, 18. juni, 2008, 00:00:00

Den 18. juni 1858 får den britiske naturhistoriker og geolog Charles Darwin et brev fra Mellemamerika. Brevet indeholder et sammendrag af et udkast til en videnskabelig afhandling, af Darwins kollega Alfred Russel Wallace. Indholdet efterlader Darwin i chok

Russels afhandling 'Om variationers tendens til at fjerne sig uendeligt fra den originale type' har konklusioner, der ligger tæt på den teori, som Darwin har arbejdet på i 20 år: Teorien om den naturlige udvælgelse som drivkraften bag udviklingen af alt liv på Jorden, også kendt som evolutionslæren.
Som Darwin er Russel blevet inspireret af årelange rejser kloden rundt, hvor han har studeret livets mangfoldighed og opdaget masser af hidtil ukendte arter. Hans vigtigste opdagelse er, at mindre grupper af organismer, der bliver isolerede fra artsfællerne, kan udvikle sig i helt anden retning end resten af gruppen og efterhånden blive til en ny art.
På mange måder er Russels teori mere avanceret end Darwins, men han mangler det afgørende: Hvilken mekanisme ligger bag den udvikling, som han kan se i naturen? Darwin har svaret, nemlig den naturlige udvælgelse.
Russels afhandling er endnu ikke udgivet. Det sætter Darwin i et dilemma: På den ene side er han nødt til at offentliggøre sine egne opdagelser før tiden for ikke at blive overhalet af Russel. På den anden side er Russel stadig i Mellemamerika, og Darwin kan ikke få sig til at kopiere Russels ideer som sine egne.
Løsningen bliver, at Darwin den 1. juli præsenterer både sin og Russels teori side om side for offentligheden. De nye ideer vækker ikke meget opmærksomhed. Man ved allerede, at livet har udviklet sig over tid, og de fleste forstår endnu ikke, hvor vigtige Darwins og Russels ideer er. Nu hvor han har forklaret, hvilke ideer der er Russels, og hvilke der er hans egne, kan Darwin imidlertid med god samvittighed arbejde videre på sin teori, som han endeligt udgiver i bogen 'Arternes Oprindelse' i november 1859.
Russel bebrejder ikke Darwin, at han har fremskyndet offentliggørelsen. Han er tværtimod glad for, at Darwin, der har langt større respekt blandt videnskabsfolk end ham selv, har støttet ham i at få evolutionslæren udbredt til andre.
Russel bliver med årene en relativt kendt og meget sammensat personlighed. Han er erklæret socialist, en stor fortaler for kvinders stemmeret og én af de første til at bekymre sig om miljøspørgsmål.
Desuden er Russel overbevist spiritualist. Det bringer ham senere på kant med Darwin, fordi han ikke kan acceptere, at den menneskelige intelligens skulle være kommet til uden Guds medvirken. Først og fremmest er Russel dog videnskabsmand, men han vil altid stå i skyggen af Darwin.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. jun. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder