Den 27. maj 1919 erklærer den afghanske emir, Amanullah Khan, Afghanistan for selvstændigt. Forud er gået årtiers konflikter med det britiske kolonistyre, der har haft den reelle magt i landet i mere end hundrede år. I vore dage fejres dagen stadig mange steder som Afghanistans uafhængighedsdag

Afghanernes tilværelse har aldrig været let. Befolkningen har siddet som en lus mellem -ikke bare to- men tre negle, for både briterne, russerne og kineserne har haft interesse i det centralasiatiske land.
Oven i købet har de imperialistiske magter fået lagt grænserne således, at et enormt antal befolkningsgrupper er blevet splittet op og tvunget sammen med andre folkeslag, hvilket selvfølgelig har givet en masse interne stridigheder.
Afghanerne er således langt fra tilfredse med deres situation, og siden 1844 har de udkæmpet to store krige imod den britiske overmagt, med vekslende held.
I 1919 er tiden dog ved at være moden. Storbritannien er kraftigt svækket på grund af den netop overståede Første Verdenskrig og har mere end travlt nok med at holde orden i den store koloni mod syd: Indien. I Rusland har man jo som bekendt haft en revolution, og den nye sovjetstat ser generelt venligt på folkeslag, der ønsker selvstændighed.
Den 3. maj 1919 bryder oprøret for alvor ud ledet af Amanullah Khan, der er barnebarn af en tidligere emir, der har regeret på briternes nåde og barmhjertighed.
Den 27. maj erklærer Afghanistan så sin selvstændighed, og som én af de første handlinger opretter den nye stat diplomatiske forbindelser med Sovjetunionen, som det første land i verden.
Dermed er kampen mod briterne dog langtfra slut, det bliver til en to år lang, beskidt krig, der faktisk ender med, at Storbritannien står tilbage som sejrherrer. Afghanistan bliver påtvunget en ydmygende fredsaftale, men briterne har simpelthen ikke længere kræfter til at herske over landet.
Afghanistan har vundet sin frihed gennem et nederlag. Den unge stat går straks i gang med at bygge et moderne samfund efter både vesteuropæisk og sovjetisk forbillede, men Afghanistans fremtid bliver dog langt fra nogen dans på roser.
Indre konflikter og magtkampe kommer til at præge de kommende næsten hundrede år frem til i dag, hvor afghanerne stadig må slås for deres frihed imod såvel religiøse mørkemænd som imperialistiske besættelsesmagter.