Læger uden Grænser inviterer til paneldebat onsdag den 30. april
En gruppe af medicinstuderende og læger, der er tilknyttet Læger uden Grænser, står bag et offentligt arrangement, hvor et panel af politikere og eksperter vil debattere danske lægers globale ansvar.
Har danske læger et personligt ansvar? Har staten ansvar for at motivere danske læger til at arbejde i kriseramte lande - og et ansvar for at gøre det muligt? Kan vi forsvare rekruttering af indiske læger til Danmark set i et internationalt perspektiv?
Disse og andre problematikker udsprunget af den nye plan for uddannelse af speciallæger bliver debatteret onsdag den 30. april klokken 17 til 19.30 på Rigshospitalet, Teilumbygningen, auditorium A, Frederik V`s Vej 11.
I panelet blandt andre: Vivi Kier, K, Ole Hartling, tidligere formand for Etisk Råd, Jens Winther Jensen, formand for Lægeforeningen (DADL), Ib Bygbjerg, Liselott Blixt, DF, Per Clausen, Ø, og Jens Peter Vernersen, S.
Frederik V`s Vej 11, Kbh. Ø
onsdag 30. april kl. 17
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278