Den 17. april 1961 er nederlaget totalt for det hidtil voldsomste angreb på det socialistiske Cuba. Den CIA-støtte invasion i Svinebugten, udført af den såkaldte cubanske eksil-brigade, er løbet fuldstændigt ud i sandet efter få timer

Siden revolutionen i 1959, der væltede Batista-diktaturet, er forholdet imellem USA og det nye styre på Cuba blevet støt og roligt forværret.
Cubas regering erklærer sig fra starten neutral i konflikten mellem den kapitalistiske og socialistiske verden og forsøger at holde gode kontakter med både USA og Sovjetunionen. USA lægger imidlertid mange hindringer i vejen for revolutionen og vil ikke tillade Cuba at handle med Sovjet.
Det fører til, at Cubas bånd til den socialistiske verden bliver stærkere, og mange vigtige produktionsfaciliteter bliver nationaliseret. USA`s svar er at indlede en blokade mod Cuba, og den 17. marts 1960 beslutter præsident Eisenhower at planlægge en egentlig invasion af Cuba,. Planen fortsætter uhindret, da John F. Kennedy bliver præsident året efter.
Invasionen skal dog ikke, som USA har for vane, gennemføres af marinekorpset, men en hær bestående af , der siden revolutionen er flyttet til USA. Hæren og CIA står i fællesskab for opbygningen og træningen af tropperne, og i april 1961 er styrken klar til aktion.
Om morgenen den 15. april åbner angrebet med flybombardementer, der udraderer næsten hele det cubanske luftvåben, der står tilbage med kun to jagerfly og en bombemaskine. Bombardementerne fortsætter næste dag, men efterhånden med større og større tab for angriberne.
Den 17. april lander den 1511 mands store invasionsstyrke så ved Playa Girn i Svinebugten. De sikre sig støtte fra lokalbefolkningen og bevæge sig nordpå og erobre Havanna. Tingene går langtfra som planlagt, dels er befolkningen overhovedet ikke interesseret i at bistå eksilcubanerne, dels er invasionsstyrken blevet opdaget af Cubas militær, der sætter i bevægelse for at slå angriberne tilbage.
Det udvikler sig til et langt og blodigt slag, der varer hele den 17. april, hvor soldater på begge sider ofte må kæmpe med almindelige geværer imod kampvogne. Fra starten af er det klart, at invasionen vil mislykkes, og USA`s militær trækker hurtig al støtte til eksilcubanerne tilbage. Ved dagens afslutning er invasionsstyrken nedkæmpet, og de overlevende taget til fange. Cuba har selv lidt enorme tab, op til ti gange så mange som invasionsstyrkens, mest på grund af bombardementerne. Til gengæld er alle eksilcubanske fly på nær to blevet skudt ned af luftværnet og de to tilbageblevne cubanske jagerfly. Også et hold amerikanske piloter bliver dræbt.
Nederlaget i Svinebugten efterlader Kennedy-administrationen med meget røde ører.