Den 8. april 1973 dør den spanske kunstner Pablo Ruiz Picasso i Mougins i det sydøstlige Frankrig. Det bliver afslutningen på en fantastisk karriere for én af det 20. århundredes mest indflydelsesrige kunstnere

Picasso er født i Málaga i 1881 og bliver døbt Pablo Diego José Francisco de Paula Juan Nepomuceno Mar’a de los Remedios Cipriano de la Sant’sima Trinidad Clito Ruiz Picasso.
Det omfattende navn er en hyldest til Pablos aristokratiske forfædre og en række helgener. Picassos far er maler, og i 1891 flytter familien til La Coru–a, hvor faren bliver professor ved kunstakademiet. Den unge Pablo viser hurtigt et stort talent for malerkunsten. En dag opdager faren sin 13-årige søn i færd med at male ovenpå en skitse af en due, som faren arbejder på. Han bliver så imponeret over sønnens talent, at han sværger aldrig igen at male og i stedet overlade penslerne til sin søn.
Duen bliver et tilbagevendende motiv hos Picasso, der gennem en række smukke billeder for forandret det traditionelle kristne symbol til et humanistisk symbol på fred og sameksistens. Efter endt uddannelse ved akademiet rejser Picasso i år 1900 til kunstens hovedstad Paris, hvor han hurtigt bliver en fast del af det fattige kunstnermiljø.
I begyndelsen af århundredet udforsker Picasso forskellige udtryk i sit maleri, hvor især den 'blå' og 'rosa' periode giver en række smukke og stemningsfulde portrætter, især af folk fra samfundets bund. Samtidig bliver Picasso gradvist mere og mere politisk bevidst gennem sin kontakt med socialister og anarkister i kunstnermiljøet.
I sommeren 1907 maler Picasso ét af de måske mest afgørende malerier i hans karriere 'Frøkenerne fra Avignon', hvor han for første gang eksperimenterer med de senere så berømte fordrejede menneskelige former, inspireret af afrikansk kunst. Fra disse eksperimenter udvikler Picasso, i samarbejde med Georges Braque, den 'analytiske kubisme', som man normalt forbinder med Picasso.
Efter afslutningen af Første Verdenskrig i 1918 er der opbrud i Paris` kunstliv. Mange eksperimenterende kunstnere, heriblandt Picasso, søger tilbage til den klassiske stil fra midten af 1800-tallet. Picasso forsøger sig også med surrealismen, men ender med at arbejde videre på sit store projekt: Kubismen.
Da Fascisterne i 1936 indleder den spanske borgerkrig, nægter Picasso at tage til Spanien for at slås. Hans pacifisme bliver af nogle udlagt som fejhed, men Picasso yder sit bidrag til kampen på andre måder: I 1937 maler han sit berømte billede, 'Guernica', der med sine voldsomme scener illustrerer fascisternes terrorbombning af byen af samme navn.
Under Anden Verdenskrig bliver Picasso i Frankrig. I 1944 melder han sig ind i det illegale kommunistparti, som han forbliver i til sin død. Efter krigen deltager han i en del fredskonferencer i de socialistiske lande, men det politiske får aldrig lov at stå i vejen for kunsten.
I hans senere år forfiner Picasso sin unikke stil og udvider sit felt til også at omfatte skulptur og eksperimenterende fotografi. Pablo Picasso dør kun to år før hans hjemland atter bliver frit. Han efterlader sig et eftermæle som én af de mest betydningsfulde moderne kunstnere nogensinde.