Markering 7. og 8. april i forbindelse med Folketingets andenbehandling af lovforslaget om Lissabon-traktaten
Tirsdag den 8. april - i forbindelse med andenbehandlingen af lovforslaget om Lissabon-traktaten - forventes Folketinget at tage endelig stilling i spørgsmålet om folkeafstemning.
ATTAC, Borgerinitativet Ja til Europa - Nej til EU-forfatning, Folkebevægelsen mod EU, Radikalt EU-kritisk Netværk, Udfordring Europa og Ungdom mod EU er for nylig blevet enige om at lave to fælles markeringer for at synliggøre støtten til kravet om folkeafstemning, og de arbejder på at få flere organisationer til at støtte markeringerne.
Hovedmarkeringen sker mandag den 7. april klokken 16 til 17 på Christiansborg Slotsplads, og den anden markering sker tirsdag den 8. april klokken 12 til 13, og forhåbentlig, hvis politiet tillader det, i gården foran Folketingets hovedindgang.
Begge markeringer bygger på, at en række mennesker står med et 50 meter langt banner med teksten: TRAKTAT-AFSTEMNING - JA TAK!
Der bliver uddeling af løbesedler med et kort budskab om kravet om folkeafstemning, og måske bliver der taler via megafon eller højtaleranlæg om mandagen.
Ved Christiansborg
mandag 7. april kl. 16-17
tirsdag 8. april kl. 12-13
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278