Må man lige ha` lov at være her?! Stor fest 5. april for det afvigende element i hverdagen
Lørdag den 5. april fyldes Den Grå Hal med festglade byboere for at hylde undergrundskulturen og det afvigende element i hverdagen.
Festen starter med en demonstration fra Israels Plads klokken 18, som går direkte til Den Grå Hal på Christiania, hvor der festes fra klokken 20 til 04.00. Entreen er 50 kroner, den første time dog kun 30 kroner.
Al overskud fra festen går til kampagnen 'Må man lige ha` lov at være her?!' Arrangørerne skriver blandt andet:
Vi har en enestående undergrundskultur i København, som i høj grad bakker op om projektet. Således har der de sidste uger været mange aktiviteter med det formål at skabe opmærksomhed omkring demoen fra Israels Plads og festen i Den Grå Hal lørdag den 5. april. Der er blandt andet kreeret klistermærker, lavet graffiti, kortfilm, workshops og piratbiograf, ligesom der har været akivister på gaden for at fjerne overvågningskameraer.
Israels Plads, KøbenhavnLørdag 5. april kl. 18
Den Grå Hal, ChristianiaLørdag 5. april kl. 20-04
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278