Lissabon-traktaten sættes til debat på torsdag på Slagelse Bibliotek.
Er Lissabon-traktaten, som et flertal i Folketinget for nylig har godkendt, en forfatning for et kommende Europas forenede Stater, eller er den blot et sæt praktiske 'færdselsregler' for samarbejdet i EU - eller noget helt tredje?
Det spørgsmål vil blive diskuteret på Slagelse Bibliotek torsdag den 27. marts klokken 19, når Folkebevægelsen mod EU og Socialdemokraterne ved et fælles arrangement lader henholdsvis en EU-modstander og en EU-tilhænger tage stilling til både Lissabon-traktaten og Danmarks fire forbehold, det vil sige de områder, hvor Danmark ikke fuldt ud er med i Unionsudviklingen.
Skulle nogen være i tvivl om, hvad de fire forbehold handler om, kan det nævnes, at det drejer sig om unionsborgerskab, euroen, og samarbejde på rets- og forsvarsområdet.
De to debattører er begge medlemmer af EU-parlamentet: Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU og Britta Thomsen fra Socialdemokraterne. Både hos modstandere og tilhængere af EU er der enighed om, at der er alt for lidt debat om Danmarks rolle i Europa. Arrangementet den 27. marts er et forsøg på at puste liv i debatten på lokalt plan.
Arrangørerne håber på, at rigtig mange vil møde op både for at få mere at vide og også for at ytre deres egne meninger over for de to folkevalgte parlamentsmedlemmer. Der er gratis adgang for alle interesserede.
Stenstuegade 3, Slagelse
Torsdag 27. marts kl. 19
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278