Mordet på Julius Cæsar har kun fremskyndet republikkens undergang og banet vejen for verdens første kejserrige

Den 15. marts i året 710 efter Roms grundlæggelse (år 44 fvt.) møder den romerske diktator Gaius Julius Cæsar op på Forum i det centrale Rom.
Han er blevet tilkaldt af en gruppe senatorer, der vil have ham til at læse en begæring fra Senatet. Lidet aner han, at senatorerne ikke har tænkt sig at lade ham slippe væk med livet i behold.
Det er kun lidt over et halvt år siden, at Cæsar vendte triumferende hjem til Rom efter fire års blodig borgerkrig og blev erklæret diktator for livstid over den romerske republik. I den korte tid har han centraliseret administrationen, indført ny kalender, der stadig bruges i en let ændret form i dag, og lagt an til en fuldstændig afskaffelse af republikken.
De magtfulde aristokrater i Senatet vil imidlertid ikke opgive magten uden videre. Under ledelse af Cæsars tidligere ven Marcus Junius Brutus begynder Senatets konservative fraktion, kaldet Optimates, at lægge planer for at myrde eneherskeren.
15. marts lykkes det at få Cæsar til et møde på neutral grund på Forum under falsk påskud om en begæring fra Senatet. Næppe er Cæsar begyndt at læse det falske dokument, før flokken af senatorer trækker deres dolke og går løs på diktatoren.
Cæsar bliver dræbt med 23 stik, og modsat hvad Shakespeare gerne vil have os til at tro, tyder intet på, at hans sidste ord har været: 'Også du, Brutus?'
Efter drabet skynder senatorerne sig gennem Roms gader for at sprede nyheden om, at Rom er blevet befriet fra diktaturet, men reaktionen bliver ikke, som de har forventet. I stedet for at feste, lukker romerne sig inde i deres huse.
Da folk først samles på Forum, er det alt andet end varme følelser, der møder Senatet. Ud over at være en dygtig feltherre og en kynisk og brutal politiker er Cæsar også umådelig populær blandt plebejerne i middel- og underklassen. I løbet af få dage er et oprør i gang i Roms gader.
Én af Cæsars mest trofaste støtter, Marcus Antonius, holder en stærkt følelsesladet tale over den døde diktator og puster til ilden. Snart er Rom på ny kastet ud i borgerkrig. I første omgang er det Antonius imod Senatets støtter, men efter de indledende kampe står det klart, at den nye stærke mand er den kun 19-årige Octavian, der er Cæsars adoptivsøn og udnævnt som hans enearving.
Da Octavian sætter sig på tronen, tager han titlen Augustus (ophøjet) og afskaffer for tid og evighed den romerske republik. Mordet på Julius Cæsar har kun fremskyndet republikkens undergang og banet vejen for verdens første kejserrige. Ordet 'kejser' er den latinske udtale af diktatorens familienavn.