Det menes op imod 100 millioner mennesker mister livet under epidemien. Det gør Den Spanske Syge til en større katastrofe end middelalderens Sorte Død

Den 11. marts 1918 udbryder der panik på kasernen Fort Riley i staten Kansas, USA. Flere tusinde unge soldater, der netop er ved at færdiggøre deres træning for at blive sendt til skyttegravene i Europa, bliver pludseligt ramt af en uhyre smitsom og hidtil ukendt sygdom.
Symptomerne er meget voldsomme og indebærer blandt andet kraftig diarré, blødninger fra lungerne og kvælning som følge af væske i luftvejene. Videnskaben står fuldstændigt magtesløs og kan ikke gøre meget andet end at isolere de smittede, så godt de kan.
Desværre er karantænen langt fra effektiv nok til at forhindre smitten i at sprede sig, og nu begynder tilfælde også at dukke op så fjerne steder som Frankrig og Sierra Leone. På få uger har smitten spredt sig over næsten hele kloden, og sygdommen efterlader sig et spor af død hvor den kommer frem.
I Europa, bliver epidemien kendt som 'Den Spanske Syge', fordi den første gang bliver almindeligt kendt, da smitten breder sig fra Frankrig til Spanien, som ikke er med i Første Verdenskrig og derfor ikke har pressecensur.
Efter den første forvirring kommer videnskaben snart på sporet af sygdommens årsag. Det viser sig til lægernes store overraskelse at være en ganske almindelig influenza-virus, der takket være én mutation kan slå sine ofre ihjel i løbet af en - tre dage.
Menneskets store rejseaktivitet har sat virussen i stand til at sprede sig med lynets hast over hele verden. Kun Japan slipper takket være en effektiv karantæne næsten helt for smitte. I resten af verden forsøger man efter bedste evne at beskytte sig mod smitte blandt andet ved at kræve, at folk bærer masker for munden i offentlige transportmidler, og forbud mod at spytte på gaden.
Over 20 procent af verdens befolkning bliver smittet, og af disse dør knap hver femte i det lille års tid, den Spanske Syge hærger. I alt anslås det, at så mange som 100 millioner mennesker mister livet under epidemien, hvad der gør Den Spanske Syge til en større katastrofe end Den Sorte Død i middelalderen.
Det usædvanlige ved den nye sygdom er, at den ikke først og fremmest dræber børn og svage ældre, men faktisk helst angriber raske unge mennesker. Ikke mindst blandt de mange millioner soldater i Europa er dødeligheden høj.
For at forstå sygdommens voldsomhed kan man sammenligne med aids, der i løbet af de første 20 år slår 25 millioner mennesker ihjel. Den Spanske Syge slår det samme antal ihjel på 20 uger.
I sidste ende forsvinder sygdommen af sig selv ligesom enhver anden influenza. Men Den Spanske Syge står tilbage som den mest alvorlige epidemi i nyere tid og en alvorlig advarsel om, at de moderne samfund mere end nogen sinde er følsomt overfor pludseligt opståede sygdomme.