Adelen dominerer fra starten parlamentet fuldstændigt, i nogle perioder regerer adelen nærmest landet hen over hovedet på kongen

Det britiske parlament vedtager 7. marts 2007 langt om længe at gøre verdens ældste parlament helt folkevalgt.
Parlamentet har en lang og broget historie bag sig. Det begynder ved det kongelige hof i starten af middelalderen, hvor kongen samler en skare af rådgivere omkring sig. Rådgiverne kommer først og fremmest fra adelen og kirken, og i 1295 bliver den første parlamentsforsamling afholdt.
Forsamlingen er opdelt i to 'kamre': 'House of Lords', som repræsenterer adelen og den magtfulde kirke og 'House of Commons', som repræsenterer de rigeste bønder og borgere. De to kamre bliver kendt som henholdsvis. Over- og Underhuset, for ingen er ingen tvivl om, hvem der sidder på magten.
Adelen dominerer fra starten parlamentet fuldstændigt, i nogle perioder regerer adelen nærmest landet hen over hovedet på kongen. De jævne folks repræsentanter i Underhuset har lov til at tale i forsamlingen, men magten ligger reelt hos adelens hære.
I slutningen af 1400-tallet ryger adelen i totterne på hinanden i en voldsom borgerkrig, der ender med at livet af langt de fleste adelige. Det bliver chancen for kongedømmet, der griber så meget magt som muligt.
Under Henrik VIII (1509 - 47) når kongen toppen af sin magt, og både adelen og kirken er sat ud af spillet. Nu begynder borgerne og bønderne i Underhuset at give problemer, og midt i 1600-tallet er modsætningerne blevet så store, at landet påny bliver kastet ud i en borgerkrig, denne gang mellem kongen og parlamentet.
I sidste ende vinder parlamentet, kongen mister hovedet, Overhuset bliver opløst og en kort overgang er England faktisk en republik (Commonwealth) under Oliver Cromwells ledelse. Både kongen og Overhuset kommer dog til fadet igen, men Underhuset har slået fast, at borgerskabet og de rige bønder også skal have indflydelse.
I 1800-tallet er Storbritannien stadig langt fra demokratisk. Stemmesystemet er forældet og til tider ulogisk. For eksempel kan byen Manchester med tusindvis af vælgere ikke vælge én eneste repræsentant til parlamentet, mens landsbyen Old Sarum med 11 vælgere kan vælge to repræsentanter til Underhuset.
Først i 1831 bliver systemet mere retfærdigt, men det er stadig kun mænd over 30 med en vis social status, der kan stemme.
Derefter går udviklingen stille og roligt i retning af borgerligt demokrati med almindelig stemmeret. Men først i 1958 mister de adelige familier noget af retten til at lade pladser i Overhuset gå i arv. Og først for ét år siden, 7. marts 2007, vedtager parlamentet endeligt med stort flertal at besætte alle pladser i Overhuset med folkevalgte.