06 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Kaffe, kvindedag og våben

KØBENHAVN - Kaffe, kvindedag og våben

Onsdag, 05. marts, 2008, 00:00:00

Det europæiske netværk af EU-kritiske bevægelser, team, laver gadeaktion og indbyder til konference

'team', det europæiske netværk af EU-kritiske bevægelser (The European Alliance of EU-critical Movements), holder årsmøde i København 8. og 9. marts.
Lørdag den 8. marts klokken 11 til 12 er der gadeaktion på Amagertorv: Hvor meget demokrati er der i EU`s nye forfatning, 'Lissabon-traktaten'? Få svaret, når folk fra 'team' udskænker irsk kaffe helt uden whisky - og gør noget for demokratiet ved at deltage i den udendørs folkeafstemning! Frank Keoghan fra People`s Movement i Irland vil holde tale.
Klokken 13 til 15 på Café Drop Inn er der konference - på engelsk - om blandt andet 'kvindekamp og EU' og 'EU og atomerne: atomkraft og militarisering'.
Jens Peter Bonde og Søren Søndergaard vil tale om folkeafstemning, demokrati, strejkeret og Lissabon-traktaten.
Der vil være oplæg fra blandt andre Frank Keoghan, Irland og Ulla Kloetzer, Finland. Og gæster fra blandt andet Slovenien, Italien, Schweiz, Sverige og Estland.
Kunstnerisk optræden af Annika Hoydal, Færøerne.
Gratis adgang.

Gadeaktion 8. marts: Amagertorv, Kbh. kl. 11-12. Konference 8. marts: Café Drop Inn, Kompagnistræde 34, Kbh. kl. 13-15

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. mar. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder