07 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

SLAGELSE - Fremtidens socialisme

SLAGELSE - Fremtidens socialisme

Lørdag, 23. februar, 2008, 00:00:00

På onsdag kan du møde Finn Sørensen ved et offentligt debatmøde på Slagelse Bibliotek.

DKP i Vestsjælland indbyder til et offentligt debatmøde om fremtidens socialisme onsdag den 27. februar klokken 19.30 i mødelokale 2 på Slagelse Bibliotek i Stenstuegade.
For nogle lyder mødets emne som en røst fra graven, men vi er andre, der mener, at der findes socialistiske og demokratiske løsninger på nutidens og fremtidens store problemer.
Enhedslisten fik et dårligt valg den 13. november i fjor. Det vil mødets oplægsholder, Finn Sørensen, lave om på. Han har udarbejdet et oplæg til Enhedslistens årsmøde den 19.-21. april. Formålet er at få Liste Ø på banen igen med en klar socialistisk politik.
DKP er ét blandt flere mindre kommunistiske partier i Danmark. Er der brug for en kommunistisk bevægelse i Danmark? Det spørgsmål vil Finn Sørensen også gerne diskutere på mødet på Slagelse Bibliotek.
Finn Sørensen har i en årrække været formand for Bryggeriarbejdernes Fagforening i København. Siden januar 2005 har han været næstformand i fagforeningen 3F Industri og Service. Politisk startede det i 1967-69 med studenteroprør, vietnambevægelse og marxistisk skoling på universitetet.
Han har været med i Enhedslisten fra dens start i 89.

Slagelse Bibliotek, lokale 2 Stenstuegade 3 - onsdag 27. februar kl. 19.30

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. feb. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder