I 1853 stævner Matthew Perry ind i bugten ved Japans hovedstad Edo med fire amerikanske krigsskibe med et ultimatum om at åbne Japan for vestmagterne

Titlen på dagens historie henviser ikke til et spisested, men til en af de vigtigste begivenheder i Japans historie. Den finder sted for 140 år siden og handler om kejserdømmets genrejsning, der formelt indledes 3. januar 1868 og starter Japans hurtige industrialisering.
Japan er et gammelt kejserdømme med over 1500 års historie. Men i Japans middelalder fra det 12. til det 16. århundrede mister kejseren al magt til lokale feudalherrer, daimyoerne, der med deres krigsfolk, samuraierne bekriger hinanden i hele perioden.
Trods de urolige tider gennemgår Japan en stor økonomisk udvikling med forøgede landbrugsarealer, bydannelser og etablering af en håndværkerstand. I slutningen af perioden dukker portugisiske og spanske købmænd og missionærer op for at kolonisere landet, som de havde gjort i resten af verden.
Det lykkes ikke, for omkring 1600 kommer det til et endeligt opgør mellem de stridende daimyoer, som det spektakulært er beskrevet i tv-serien Shogun. Tokugawa vinder og lader sig udråbe til shogun, det vil sige. kejserens øverste general og indehaver af den reelle magt over landet.
I over 200 år regerer Tokugawafamilien som shoguner over Japan. Det medfører, at udenlandske købmænd og missionærer smides ud, hvorefter kun kinesiske og hollandske skibe må anløbe ganske få japanske havne.
Japan har isoleret sig fra omverdenen og etablerer et styre, der bygger på den kinesiske samfundsideologi, kongfuzianismen. Den økonomiske udvikling fortsætter dog, men i løbet af 1800-tallet kommer landet i alvorlig krise blandt andet på grund af daimyoernes ødsle levevis, der ender i brandbeskatning af bønderne, hungersnød og flere voldsomme bondeoprør.
I kølvandet af opiumskrigen 1840-42, hvor vestmagterne har gennemtrumfet en åbning af det kinesiske marked, begynder USA at interessere sig for Japan. I 1853 stævner flådekommandør Matthew Perry ind i bugten ved hovedstaden Edo (nu Tokyo) med fire krigsskibe.
Japanerne får et ultimatum om at åbne deres land for vestmagterne. Året efter gentager Perry denne særlige form for diplomati, som USA betjener sig af den dag i dag.
Japan forstår dette vink med et kanonløb, som er en våbenart japanerne ikke ejer. I al hast indgår de aftaler med vestmagterne og gør klar til en storstilet forandring af det japanske samfund på alle områder.
3. januar 1868 overtager kejseren igen magten over Japan og Meiji-restaurationen kan starte. Politisk gennemfører man forsigtige tilnærmelser til et demokratisk styre, der dog kun giver cirka fem procent af befolkningen stemmeret. Vigtigere er den målbevidste industrialisering, der sættes i gang. 10000-vis af unge japanere sendes på uddannelse i udlandet først og fremmest USA, og der investeres massivt i industrianlæg.