Traktaten om Det Ydre Rum slår fast, at, hverken nation, stat eller privat firma, kan gøre krav på ressourcerne i det ydre rum. Men jagten på profit kender ingen grænser...

Den 11. oktober 1967 træder en international traktat i kraft, der omfatter det største territorium, der nogensinde er blevet dækket af en international aftale: Traktaten om Det Ydre Rum.
Traktaten har været fremlagt til underskrivning den 27. januar hos de tre nationalstater, der indtil videre anses for at være i stand til at foretage missioner i det ydre rum: Sovjetunionen, USA og Storbritannien.
Traktaten bliver indgået på et tidspunkt, hvor rumkapløbet er på sit højeste. Sovjetunionen har skudt rumalderen i gang næsten nøjagtigt ti år tidligere med opsendelsen af verdens første satellit, Sputnik 1, den 5. oktober 1957, og siden har USA halset efter i forsøget på at nå nye grænser for rumfart hurtigere end deres socialistiske 'modstandere'.
Den tiltagende trafik i rummet har gjort spørgsmålet, om international ret nu også gælder i rummet, meget aktuelt. Samtidig er det vigtigt at få defineret rumfarten som en fredelig kappestrid. Hvis der først indledes et våbenkapløb i det ydre rum, kan det få uoverskuelige konsekvenser for hele kloden.
Traktaten om Det Ydre Rum fastslår derfor, at enhver form for trafik og eventuel kolonialisering af det ydre rum udelukkende må have fredelige formål og forbyder enhver form for oplagring og afprøvning af våben i rummet. Desuden fastslås det, at international ret og FN`s charter også gælder i det ydre rum.
Samtidig fastslår traktaten, at alle rummets forskellige legemer, planeter og asteroider, tilhører menneskeheden i fællesskab. Ingen, hverken nation, stat eller privat firma, kan således gøre krav på de potentielt uendelige ressourcer, der gemmer sig i det ydre rum. Systemet minder meget om det, der gælder for internationalt farvand.
To år efter indgåelsen af traktaten er der nok mange i USA`s regering, der ærgrer sig over traktatens sidste halvdel, da amerikanske astronauter som de første lander på månen og hverken kan erklære den eller dens ressourcer for amerikansk ejendom.
Siden hen er Traktaten om Det Ydre Rum blevet udfordret et par gange, især i forbindelse med Ronald Reagans stjernekrigsprojekt i 1980`erne, som George W. Bush siden har genoplivet og som den første faktisk gennemført en militarisering af rummet.
Rumfart er i dag stadig for dyr til, at private firmaer vil have interesse i at udnytte rummets naturressourcer, men arbejdet er i gang på en opdatering af traktaten, der skal gøre det nemmere at skabe sig profit derude.
Rumturismen er allerede en realitet og i sidste ende skal det nok vise sig, at grænsen for jagten på profit ikke går ved de yderste lag af atmosfæren.