At blive udråbt til pave er lig med enorm politisk magt og uanede indtjeningsmuligheder, ikke kun for paven selv men for hele hans slægt

Den 27. september 1590 dør den romerske kardinal Giovanni Battsta Castagna af Malaria, kun 13 dage efter at han er blevet udråbt som pave Urban VII.
Dermed sætter han rekord som den pave, der har regeret som den katolske kirkes øverste overhoved i kortest tid.
På mange måder er kardinal Castagna egentlig ret typisk for sin tid, også hvad angår den korte tid på tronen. Hele ni paver har igennem tiden siddet mindre end én måned i den hellige stol.
Som de fleste andre magtfulde mænd indenfor kirken kommer Castagna fra den finere adelsstand og har gjort sit religiøse kald til en god forretning.
At blive udråbt til pave er lig med enorm politisk magt og uanede indtjeningsmuligheder, ikke kun for paven selv men for hele hans slægt. Selvom Castagna ikke engang holder to uger som pave Urban VII, skænker han faktisk sin familie indflydelse og rigdom mange år fremover.
Når jeg i dag har valgt at skrive om denne parentes i den katolske kirkes historie, er det sådan set ikke fordi, at Castagna/Urban VII er nogen særligt vigtig person, og hans tidlige død var, i modsætning til mange af hans kollegaers, helt naturlig.
Pave Urban VII er såmænd interessant, fordi han indfører verdens første forbud mod rygning.
Et af de første og eneste dekreter, Urban VII når at udsende, truer nemlig folk med ekskommunikation, hvis de 'indtager tobak i porten til - eller indenfor i en kirke, enten de tygger det, ryger det i en pibe eller snuser det op i næsen'.'