04 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN/HELE LANDET - Socialt forum om en uge

KØBENHAVN/HELE LANDET - Socialt forum om en uge

Lørdag, 22. september, 2007, 00:00:00

Gæster fra mange lande bidrager til Danmarks Sociale Forum: Palæstina, Grønland, Cuba, USA, Norge, Sverige, Egypten, Venezuela, Colombia...

På Fredag den 28. september slår Danmarks Sociale Forum dørene op. Danmarks græsrødder inviterer til mere end 100 workshops, konferencer, happenings, filmvisninger og musikalske oplevelser.
De første workshops starter klokken 16. Den officielle åbning finder sted klokken 19-21 i det store fælles telt, som opstilles ved Kulturstaldene på Halmtorvet.
Her er Steen Folke konferencier og han byder talere hen til mikrofonen, som fra deres forskellige ståsteder forholder sig til kampen for en bedre verden. Det er:
* Svend Auken, der taler om, 'hvad vi skal gøre ved de globale klimaudfordringer'.
* Trine Pertou Mach med kritik af EU`s reformtraktat og krav om en folkeafstemning.
* FOA-formand Dennis Kristensen taler om 'kampen om velfærden'.
* Den cubanske økonom José Perez Garcia om 'venstredrejningen i Latinamerika'.
* Lawrence Lessig, som taler om ejendomsret til idéer og kulturprodukter.
* Per Warming giver et musikalsk bidrag.
Lørdag aften fra klokken 21 er der musik fra den store scene. Tre bands afløser hinanden. Det er: Hundevenner, Fri Galaxe og Los Pasajeros.
Se hele programmet på hjemmesiden www.socialforum.dk.

28. til 30. september. Danmarks Sociale Forum i Kulturstaldene, Halmtorvet, København V.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. sep. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder