Militærnægterforeningen, MNF, fylder 40 år. ¤¤Fyrre, fed og færdig¤¤ - er det situationen i dag? Nej!!!
For 15 år siden var MNF 25 år og tæt på at lukke, men efter et par år i eksil i Århus vendte MNF tilbage med et årti med noget af det højeste aktivitetsniveau nogensinde i foreningens historie.
Det seneste par år har det set sort ud for MNF, men MNF skal og vil overleve, for hvis vi ikke havde MNF, var vi nødt til at opfinde den.
Anerkendelse af retten til at nægte militærtjeneste som en menneskeret er nu udbredt til de fleste demokratiske lande i Europa, men der er lang vej endnu, før retten til at nægte militærtjeneste er godkendt i mange af de lande i verden, hvor det er mest påkrævet på grund af krig, aggression og undertrykkelse.
Det er derfor vigtigt med information og internationalt netværksarbejde på militærnægterområdet.
Militærnægtelse er stadigvæk et effektivt middel til at unddrage krigsførende magter deres vigtigste og dyrebareste råstof, soldater - såvel stormagter som USA som lille Danmark.
Herhjemme er militærnægteradministrationen under den borgerlige regering blevet underlagt Forsvarsministeriets kontrol - selv når soldater søger om at blive militærnægtere under indkaldelsen, og militærnægtere skal også møde op til indoktrinering på 'Forsvarets Dag', som sessionen nu hedder, før de kan blive fritaget for militærtjeneste. Militærnægterforeningen er den eneste organisation til at forsvare militærnægternes interesser i denne totalt militært dominerede verden.
Også under aftjening af værnepligten som militærnægtere er de unge afhængige af MNF til at varetage de indkaldte militærnægteres faglige interesser, idet militærnægternes talsmandssystem er brudt totalt sammen på grund af spredning og isolering af militærnægterne på udstationeringsstederne, hvor de aftjener deres værnepligt ved civilt arbejde.
Der er derfor brug for Militærnægterforeningen nu og i fremtiden - både nationalt og internationalt, så 'MNF længe leve!'
Den runde fødselsdag bliver fejret med en reception i Militærnægterforeningens lokaler i Fredsfondens Hus i Donningensgade 14 på Christianshavn søndag den 23. september klokken 14 til 16.
Dronningensgade 14, Kbh. søndag 23. sept. kl. 14-16 - www.fred.dk/mnf
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278